Af: Nationalt videncenter om Dannebrog ved centerleder og flagkonsulent S\u00f8ren\u00a0Cruys-Bagger\u00a0
Denne artikel handler om en gammel dansk juletradition. Dannebrog har siden juletr\u00e6et kom ind i de danske stuer haft sin plads p\u00e5 tr\u00e6ets grene. Hvad enten det var som guirlander, flagk\u00e6der eller som dannebrogskr\u00e6mmerhuse.<\/p>\n\n\n\n
Splitflag som julepynt<\/strong><\/p>\n\n\n\n Dannebrog som splitflag i guirlander eller k\u00e6der er nationalt juletr\u00e6spynt. Dannebrogsflag og de r\u00f8d-hvide farver kom p\u00e5 juletr\u00e6et i midten af 1800-\u00e5rene som en del af den danske julepynt. Det var nyt.<\/p>\n\n\n\n Juletr\u00e6et var tidligere kun noget som blev anvendt i de mere velstillede danske familier. Efter tysk forbillede skulle juletr\u00e6et pyntes. Der var p\u00e5 den tid markante diskussioner og opfattelser om man kunne tillade sig at anvende nationalflaget og dermed nationalsymbolet Dannebrog som pynt – og s\u00e5 p\u00e5 et juletr\u00e6. Ofte endte diskussionerne med at man i familierne enten pyntede tr\u00e6et med dannebrogsflag eller ogs\u00e5 gjorde man det ikke. Nogle fandt p\u00e5 at s\u00e6tte flagene sammen til lange flagranker. S\u00e5 var det nemmere at pynte juletr\u00e6et med Dannebrog hele vejen rundt. <\/p>\n\n\n\n Det var dog ikke alle, der var begejstrede for nationalistisk julepynt. I socialistiske og kommunistiske arbejderhjem fravalgte man bevidst Dannebrog og pyntede i stedet tr\u00e6et med r\u00f8de flagranker.<\/p>\n\n\n\n F\u00f8rste gang Dannebrog blev brugt som en \u00e6gte del af pynten p\u00e5 juletr\u00e6et var efter de slesvigske krige i 1848. Mange familier anvendte ogs\u00e5 r\u00f8de og hvide lys p\u00e5 tr\u00e6et for at synligg\u00f8re sit nationale tilh\u00f8rsforhold.<\/p>\n\n\n\n Efter krigen i 1864, slaget ved Dybb\u00f8l, kom S\u00f8nderjylland ufrivilligt under den tyske stats styre. Danske symboler som Dannebrog anvendt i det offentlige rum blev forbudt, fordi man ikke m\u00e5tte flage med en \u2019fremmed\u2019 nations flag i Tyskland. Dette forbud var i kraft fra 1864 til 1920.<\/p>\n\n\n\n Men den danske befolkning i det tidligere S\u00f8nderjylland begyndte at vise deres syn p\u00e5 forholdet p\u00e5 andre m\u00e5der. Man kunne for eksempel finde p\u00e5 at t\u00f8rre r\u00f8dt og hvidt t\u00f8j sammen p\u00e5 buske, der vendte ud mod vejen. Man kunne finde p\u00e5 at ikl\u00e6de sig i r\u00f8de og hvide farver. Situationen satte selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 sit pr\u00e6g p\u00e5 julepynten. S\u00e6rligt efter 1864 blev det popul\u00e6rt at pynte juletr\u00e6et med milit\u00e6re symboler s\u00e5som dannebrogsflag, trommer og trompeter. Danskeren havde efter nederlaget i endnu h\u00f8jere grad brug for at vise sit nationale tilh\u00f8rsforhold. Det gjorde man ved at vise flaget. Den tendens voksede under Danmarks bes\u00e6ttelse. Her kom nationale symboler og farver igen h\u00f8js\u00e6det.<\/p>\n\n\n\n At denne form for national stemning var en del af den danske jul, kan man se p\u00e5 det \u00e6ldst bevarede danske kr\u00e6mmerhus fra 1866. Her er motivet ikke nisser, engle eller andre julemotiver, men “Den Tapre Landsoldat” med b\u00f8gekvisten.<\/p>\n\n\n\n Borgerskabet anvendte i begyndelsen Dannebrog ved mange forskellige lejligheder selvom kongen havde bestemt at det var forbudt for borgeren at flage med Dannebrog. Borgerskabets jul blev med tiden landsd\u00e6kkende og dannede rollemodel for hvordan man fejrede den danske jul i 1800-tallet. Da enev\u00e6lden blev afskaffet i 1849, blev Dannebrog som stutflag folkets flag.<\/p>\n\n\n\n Forfatteren H. C. Andersen fejrede i 1848 det meste af julen p\u00e5 herreg\u00e5rden Bregentved ved Haslev p\u00e5 Sj\u00e6lland. Han noterede i sin dagbog, ud for den 24. december, at der p\u00e5 slottet var hele to juletr\u00e6er som var pyntet med Dannebrog i toppen<\/em>.<\/p>\n\n\n\n I et varekatalog fra begyndelsen af 1900-tallet, kunne man k\u00f8be 10-\u00f8res flagguirlander p\u00e5 2\u00bd alen, best\u00e5ende af 20 \u201csm\u00e5 danske splitflag\u201d.<\/p>\n\n\n\n Da sangen H\u00f8jt for tr\u00e6ets gr\u00f8nne top<\/em> blev udgivet i 1848 var nodebladets forside illustreret med et juletr\u00e6 pyntet med trommer og Dannebrog. Peter Faber, som skrev sangen, fort\u00e6ller i 5. vers om Dannebrogsfanen og om Henrik som en del af den kamplystne ungdom. Faber sl\u00e5r fast, at flaget er noget ganske s\u00e6rligt. Han skriv den kendte sanglinje \u201cVid, det er en \u00e6re, Dannebrog at b\u00e6re\u201d. <\/p>\n\n\n\n I sangen illustreres det, hvordan borgerskabet tog flaget til sig som en del af selve juleh\u00f8jtiden. Det er interessant at sangen mangler det ellers traditionsbundne kristne julebudskab som var fremherskende p\u00e5 det tidspunkt i mange andre sange. Denne udeladelse f\u00e5r igen Dannebrog og det nationale indhold i sangen til at fremst\u00e5 endnu st\u00e6rkere.<\/p>\n\n\n\n Det er ikke kun i Danmark vi s\u00e6tter vores nationale flag p\u00e5 juletr\u00e6et, det g\u00f8r man ogs\u00e5 i alle de nordiske lande. S\u00e5 h\u00e6ng meget gerne de sm\u00e5 dannebrogsflag p\u00e5 \u00e5rets juletr\u00e6. Enten som papirflag eller som stofflag. Gerne som flagguirlander eller flagk\u00e6der. S\u00e5 kom endelig Dannebrog p\u00e5 juletr\u00e6et. Det er en \u00e6gte dansk juletradition.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Af: Nationalt videncenter om Dannebrog ved centerleder og flagkonsulent S\u00f8ren\u00a0Cruys-Bagger\u00a0 Denne artikel handler om en gammel dansk juletradition. Dannebrog har siden juletr\u00e6et kom ind i de danske stuer haft sin plads p\u00e5 tr\u00e6ets grene. Hvad enten det var som guirlander, flagk\u00e6der eller som dannebrogskr\u00e6mmerhuse. Splitflag som julepynt Dannebrog som splitflag i guirlander eller k\u00e6der er L\u00e6s mere…<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":31,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-628","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-ikke-kategoriseret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.dannebrogs-samfundet.dk\/storkobenhavn\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/628","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.dannebrogs-samfundet.dk\/storkobenhavn\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.dannebrogs-samfundet.dk\/storkobenhavn\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dannebrogs-samfundet.dk\/storkobenhavn\/wp-json\/wp\/v2\/users\/31"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dannebrogs-samfundet.dk\/storkobenhavn\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=628"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.dannebrogs-samfundet.dk\/storkobenhavn\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/628\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":629,"href":"https:\/\/www.dannebrogs-samfundet.dk\/storkobenhavn\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/628\/revisions\/629"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.dannebrogs-samfundet.dk\/storkobenhavn\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=628"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dannebrogs-samfundet.dk\/storkobenhavn\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=628"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dannebrogs-samfundet.dk\/storkobenhavn\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=628"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}