Forside

Velkommen til Dannebrogs-Samfundet i Horsens Kommune

Vi er en aktiv lokalforening, der ønsker at skabe synlighed og bevidsthed om Dannebrog som et fælles samlingspunkt i dansk kultur. Vi er en upolitisk forening, og vores medlemmer tæller både enkeltpersoner og en række vidt forskellige foreninger.

Danmarks-Samfundet har været repræsenteret i Horsens-området i mange år, men lokalforeningen i sin nuværende form er stiftet 6. april 2017.

Hvert år uddeler vi flag og faner til et antal foreninger i Horsens Kommune, så som spejderkredse, idrætsklubber og soldaterforeninger. Vi afholder også fanebærer-kurser, og vi vil i det hele taget gerne bidrage til, at fremme brugen af vores smukke flag.

Foreningen afholder hvert år generalforsamling, hvor alle medlemmer naturligvis er meget velkomne. Her ud over har vi også udadrettede arrangementer, særligt i forbindelse med markeringen af Valdemarsdag, der jo er Dannebrogs fødselsdag.

Fotos: Valdemarsdag 2019 – Anders Boll Film & Foto

Dannebrog 800, Horsens. Fotograf: Anders Boll Film & Foto

Nyheder

Valdemarsdag 2022

I lighed med sidste år, vil markeringen af Valdemarsdag onsdag d. 15. juni blive afholdt i fællesskab med De Danske Forsvarsbrødre i Horsens. De har gennem mange år har haft en fast tradition med kransenedlæggelse på Nordre Kirkegård – en tradition vi gerne vil slutte op om! For os i Danmarks-Samfundet er markeringen af Valdemarsdag Læs mere…

Generalforsamling for DS Horsens 2022

Efter et par år med corona-nedlukninger og aflysninger af diverse arrangementer, glæder det bestyrelsen, at kunne indbyde til Generalforsamling i Danmarks-Samfundet i Horsens Kommune. Mødet bliver afholdt Onsdag d. 30. marts kl. 19:00 Bøgevænget 17, Tvingstrup, 8700 Horsens     Da vores Generalforsamling sidste år blev aflyst, vil vi i år se tilbage på både Læs mere…

Valdemarsdag 15. juni 2021

INDBYDELSE TIL VALDEMARSDAG 15. JUNI 2021 Dagens program: Kl. 10:30 Vi mødes på Nordre Kirkegård, Kirkegårdsallé i Horsens. Kl. 10:50 Fanerne samles omkring monumentet for de faldne soldater fra De Slesvigske Krige. Kl. 11:00 Forsvarsbrødrene holder en ceremoni med deltagelse fra De Jyske Landsoldater. Kl. 11:30 Indlæg ved Simon Overby Kristensen, formand for Danmarks-Samfundet i Læs mere…

Se øvrige nyheder...

Vedtægter

Vedtægter
for Dannebrogs-Samfundet
i Horsens Kommune

  • 1. NAVN OG HJEMSTED
    Foreningens navn er Dannebrogs-Samfundet i Horsens Kommune. Stiftet torsdag den 6. april 2017 Ove Jensens Alle 35, 8700 Horsens. Foreningen har hjemsted i Horsens Kommune.
  • 2. FORMÅL OG OPGAVER
    Dannebrogs-Samfundet har med baggrund i den danske kulturtradition, til formål at udbrede kendskabet til og med anvendelsen af Dannebrog som et nationalt symbol for dansk kultur, fællesskab og identitet.

Formålet opnås bl.a. ved at:

  • Uddele dannebrogsfaner og –flag
  • Markere Valdemarsdagen den 15. juni ved afholdelse af flagarrangementer
  • Rådgive og vejlede om brug og anvendelse af Dannebrog
  • Udarbejde og udgive informationsmateriale om Dannebrog
  • Afholde kurser og foredrag samt undervise i korrekt brug af Dannebrog
  • Være rådgivere for offentlige myndigheder i flagspørgsmål
  • Rådgive i sager om kulturminder hvori Dannebrog indgår

Grundlaget for ovenstående er bl.a.:

  • Salg af Valdemarsflag
  • Kontingent gennem hvervning og fastholdelse af medlemmer
  • Bidrag, tilskud og donationer
  • 3. MEDLEMSKREDSEN
    3.1   Lokalforeningens medlemskreds består af enkeltpersoner, foreninger, offentlige og private virksomheder i Horsens Kommune.
    Som medlemmer kan optages alle, der tilslutter sig foreningens idegrundlag og formål.

3.2   Administration af medlemskab og kontingent varetages af Landsledelsen i henhold til dennes vedtægter.

  • 4. ØKONOMI

    4.1   Foreningens midler tilvejebringes gennem salg af Valdemarsflag og andre salgsartikler samt tilskud fra offentlige og private fonde og virksomheder efter aftale med Landsledelsen.

    4.2   I forhold til 3. person hæfter foreningen alene, og ikke hvert medlem, med sin formue.
  • 5. FORENINGEN Dannebrogs-Samfundet i Horsens Kommune
    5.1   Dannebrogs-Samfundet Horsens Kommune er en lokalforening af Landsforeningen.
  • Formanden repræsenterer lokalforeningen over for Landsledelsen. Ved dennes forfald udpeges repræsentant af bestyrelsen.
  • Bestyrelsen vælges på generalforsamling, og har ansvaret for foreningens overordnede drift.

5.2   Bestyrelsen består af 3 bestyrelsesmedlemmer, der vælges i lige år samt 2 bestyrelsesmedlemmer, der vælges i ulige år. Medlemmerne vælges for 2 år ad gangen.

5.3   Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer samt 2 menige bestyrelsesmedlemmer.

5.4   Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

5.5   Formanden og et bestyrelsesmedlem tegner Dannebrogs-Samfundet i Horsens Kommune. I formandens forfald: næstformanden og 2 bestyrelsesmedlemmer.

5.6   Kassereren kan gives prokura til at varetage den daglige normale drift.

  • 6. GENERALFORSAMLINGEN

6.1   Generalforsamlingen er foreningens myndighed.

6.2   Den årlige, ordinære generalforsamling afholdes inden udgangen af 1. kvartal. Der indkaldes med mindst 14 dages skriftligt varsel via e-mail med angivelse af dagsorden. Hvert medlem over 18 år samt foreninger og virksomheder har én stemme. Der kan ikke stemmes med fuldmagt.

6.3   Dagsordenen skal som minimum indeholde punkterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsenaflægger beretning for det foregående år
  3. Kassereren aflægger revideret regnskab for det foregående år til godkendelse
  4. Bestyrelsen fremlægger forslag til handlingsplan
  5. Behandling af indkomne forslag
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer jævnfør punkt 5.2
  7. Valg af 1. suppleant samt eventuelt 2. suppleant. Suppleanterne vælges for 1 år
  8. Valg af revisor. Revisoren vælges for 1 år
  9. Eventuelt

6.4   Regnskabsåret er kalenderåret. Regnskab indsendes til landskontoret til godkendelse, senest 4 uger efter afholdt generalforsamling.

6.5   Forslag, der ønskes behandlet, skal skriftligt være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før generalforsamling. Disse sendes så vidt muligt ud via mail sammen med indkaldelsen til generalforsamling.

6.6   Ekstraordinært generalforsamling indkaldes inden 5 uger efter at begæring er fremsat og med mindst 14 dages skriftligt varsel med angivelse af dagsorden, når et flertal i bestyrelsen eller mindst 1/4 af foreningens medlemmer ønsker det.

6.7   Beslutninger træffes med almindeligt flertal.

6.8   Beslutning om foreningens nedlæggelse skal vedtages med 2/3 flertal af de fremmødte, på to på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst en måneders mellemrum. Ved Foreningens nedlæggelse overdrages aktiver til Landsledelsen.

  • 7. EKSKLUSION
    Bestyrelsen kan indstille til Landsforeningen at et medlem skal ekskluderes såfremt medlemmet, ved usømmelig eller anden upassende adfærd skader eller modarbejder Dannebrogs-Samfundets formål, anseelse eller arbejde.


Nærværende vedtægter er vedtaget på den stiftende generalforsamling torsdag den 6. april 2017 til omgående ikrafttrædelse, samt revideret ved ekstraordinær generalforsamling den 18. januar 2023. Navneændring implementeret ved ordinær generalforsamling den 19. februar 2025.