Formanden har ordret!

Kære Medlemmer

Hermed udsendes årets første nyhedsbrev fra Danmarks-Samfundet i Storkøbenhavn. I nyhedsbrevet findes blandt andet referatet fra vores generalforsamling og det godkendte regnskab for 2018. Endvidere bringer vi landsformandens klumme og en artikel af Søren Cruys-Bagger om danskernes forhold til Dannebrog. Endelig har vi trykt en beskrivelse af programmet for den kommende jubilæumsfest.

I øjeblikket står alt i jubilæumsfesten tegn. Dannebrog fylder 800 år, og det skal selvfølgelig fejres. Festen foregår i København begyndende i Københavns Domkirke efterfulgt af fest ved og på Københavns Rådshus. Danmarks-Samfundet i Storkøbenhavn holder i år derfor ikke en selvstændig valdemarsfest, da den er blevet slået sammen med landsforeningens jubilæumsfest. Vi begynder dog som sædvanlig med kransenedlæggelse ved Møens Contregarde på Kastellet kl. 9, hvor alle medlemmer naturligvis er velkomne. Kl. 11 begynder festgudstjenesten i domkirken med deltagelse af Deres Kongelige Højheder Prins Joachim og Prinsesse Marie. Der kan som nævnt læses meget mere om festen længere nede i nyhedsbrevet.

Idet jeg håber at se alle vore medlemmer den 15. juni 2019, ønsker jeg god læselyst!

Med de venligste hilsener

C. Ankerstjerne Rønneberg,
lokalformand for Danmarks-Samfundet i Storkøbenhavn