Nyheder

Dannebrogs-Samfundet København vil gerne minde vores medlemmer og venner om Valdemarsfesten nu på mandag (15. juni)

Der er festgudstjeneste kl 19.30 i Holmens Kirke og efterfølgende faneoptog gennem byen, hvor vi gør holdt i Nyhavn. Vi henstiller til at faner og gæster ankommer til kirken allerede kl 19 og seneste 19.15. Vi afslutter med uddeling af Året Valdemar ved Holmens Kirke

PROGRAM
Kl 19.00 Gæster og faner ankommer til Holmens Kirke. Der er musik ved Kvindelige Mariners Musikkorps

Kl 19.15 Seneste ankomst for faner og gæster

Kl. 19.30 Festgudstjeneste med faneindmarch og faneuddeling med deltagelse af Københavns Politi Sangkor, Holmens Kantoni og Kvindelige Mariners Musikkorps

Efter festgudstjenesten samles alle faner i et optog uder ledelse afSøværnets Tamburkorps, der går gennem byen via Amager Torv- Storkespringvandet-Kongens Nytorv-Nyhavn. Ved Mindearkeret gøres ophold hvorefter optoget forsætter til Holmens Kirke

Vi glæder os til at se mange medlemmer og faner


Før dette arrangment afholdes mindehøjtidelighed kl 16 på Møens Contregarde på Kastellet for de nordiske frivillige i de slesvigske krige. Her vil via i samarbejde med Foreningen Norden og Kastellet nedlægge kranse. Der vil være sang fra1. regiment, Danske Livregiments Soldaterforenings Sangkor og tale af politisk chef Morten Schiøttz fra Foreningen Norden. Der er

Kransenedlæggelse
Klokken 16:00 samles vi ved Møens Contregarde på Kastellets voldterræn tæt ved Østerport St-indgangen ved monumentet til minde om de frivillige og faldne for Danmark i de to slesvigske krige. Her vil 1. regiments, Danske Livregiments Soldaterforenings Sangkor medvirke, der vil være mindetale ved Foreningen Norden samt kransenedlægning. Efterfølgende indbydes der til reception i Kastelsmøllen. Monumentet står som et stærkt symbol på nordisk samhørighed og blev rejst på initiativ af Dannebrogs-Samfundet og Foreningen Norden i forbindelse med genforeningen i 1920.

Hovedarrangement; Festgudstjeneste, faneuddeling og faneoptog
Klokken 19:30 afholdes den traditionsrige flaggudstjeneste i Holmens Kirke. Her vil orlogsprovst Peter Thyssen forestå den kirkelige del, mens talen for Dannebrog holdes af Dannebrogs-Samfundets landsformand Kim Andersen. Der vil være uddeling af faner og flag, musikalske indslag og sang, hvorefter vi samlet i en faneborg går i procession gennem København til Mindeankeret i Nyhavn. Aftenen afsluttes med returnering til Holmens Kirke og udlevering af årets Valdemar.

Gæster til gudstjenesten bedes være på plads i kirken 19.15. Faner opstiller fra 19.15 foran kirken før indmarch

Begge arrangementer er åbne for alle, og vi håber på stor deltagelse – ikke mindst fra medlemmer, der tidligere har modtaget en fane, så vi sammen kan skabe en festlig og værdig fejring af Danmarks flag.

Der er i dag flag på offentlige bygninger og flag på busserne

Af flagkonsulent i Dannebrogs-Samfundet Søren Cruys-Bagger

Justitsministeriet har en liste over officielle flagdage, hvor offentlige bygninger og mange private flager. Men hvorfor flager busserne?

Hvorfor flager busser?

Mange offentlige busser kører nogle dage rundt med Dannebrog monteret øverst på taget. Hvorfor gør de det? Der findes ikke noget offentligt regelsæt om flagning eller bestemmelser om at busser og andre offentlige transportmidler skal flage med Dannebrog i bestemte anledninger. Offentlige transportmidler har ikke flagningspligt. Men de gør det alligevel. Flagningen på busser er blevet en kulturel tradition. Den har gennem tiden været med til at markere vigtige nationale og lokale begivenheder.

Praksis med at der er flag på busserne i Danmark er at markere officielle flagdage, kongelige fødselsdage, nationale helligdage eller særlige begivenheder f.eks. når en ny busrute tages i brug.

Hvornår kom der flag på busserne?

I Danmark er flag på busserne blevet til en tradition der har sin egen historie og betydning. Flag på busser er ikke noget som anvendes i andre lande. Efter besættelsen blev det almindeligt at busser og sporvogne flagede med Dannebrog ved særlige lejligheder især i forbindelse med Danmarks befrielse den 4. og 5. maj. Efterfølgende er det blevet en sædvane, som løbende har udviklet sig over tid, at offentlige transportmidler flager i anledningen de officielle danske flagdage og ved særlige lejligheder.

Det er op til de enkelte regionale offentlige trafikselskaber, der driver den kollektive trafik med busser, lokaltog, letbaner og flextrafik, at fastlægge rammerne for hvornår der skal flages på et offentligt transportmiddel, hvad der skal flages med og i hvilken anledning der skal flages. Ofte giver de offentlige trafikselskaber tilladelse til at man i forbindelse med lokale festivaler, sportsbegivenheder eller kulturelle arrangementer giver busserne lov til at flage.

Hvad må busserne flage med?

Som regel flager busserne med Dannebrog. Men andre typer af flag kan også blive sat på busserne. Det kan være andre landes flag, overnationale flag, logo-flag eller fantasiflag. F.eks. Det grønlandske flag, Det ukrainske flag, EU-flaget, Nordisk Råds flag (svanen) og regnbueflaget.

Alle busser forsynes i hver side af tagets forparti med flagholdere for lodret anbringelse

af to flag med målene højde 35 cm., bredde 46 cm.

Ved dødsfald i Den Kongelige Familie kan der flages med sorte sørgebånd monteret øverst på flaget.

Busoperatøren anskaffer flag til busserne og skal sørge for, at de til enhver tid er intakte og fremtræder pæne. Hvis flagene er Dannebrog skal de være udformet som stutflag og udført af flagdug samt følge de for Dannebrog gældende regler for farver og proportioner. De øvrige typer af flag skal overholde målene og være i overensstemmelse med farver og logoer for flaget.

Den fysiske håndtering af flagningen består i, at flagene befinder sig i garagerne og sættes på busserne ved morgenudkørslen og afmonteres, når de ikke længere

skal bruges.

Hvornår flager busserne?

Som regel flages der med Dannebrog ved følgende lejligheder:

Fødselsdage og særlige begivenheder inden for kongehuset; Betydende nationale dage (Danmarks befrielse, Grundlovsdag og Valdemarsdag); Ved udenlandske statsbesøg; Ved anmodning fra andre myndigheder; Ved større arrangementer f.eks. Landsstævner samt ved begivenheder med særlig relevans for lokalområdet.

Endelig kan private virksomheder, institutioner og myndigheder ansøge om flagning på busser som oftest inden for et afgrænset geografisk område.

Derfor kører letbanen ikke med flag

Aarhus Letbane flager ikke med Dannebrog på togene fordi banehastigheden fra f.eks. Aarhus til Grenaa kan være op mod 100 km i timen. Det er der ingen små dannebrogsflag der kan holde til.

Kulturelle forskelle i flagning

Flagtraditioner varierer fra land til land. Den danske måde at sætte flag på busser og andre offentlige transportmidler er enestående i sin tilgang. I mange andre lande er flagning mere forbundet med militære ceremonier eller statslige institutioner. I Danmark er det en del af det daglige liv og en meget synlig måde at involvere borgeren i nationale begivenheder eller lokale fejringer.

Der afholdes generalforsamling i Dannebrogs-Samfundet, Storkøbenhavn onsdag den 25. februar 2026 kl. 19:30 KULTURHUSET KILDEN Nygårds Plads 31, 2605 Brøndby

Vedhæftet er dagsorden mv

Kære støtter af Dannebrog

Nu hvor 2025 er ved at klinge ud, og julen står for døren, vil jeg gerne takke alle medlemmer for trofast opbakning til Dannebrogs-Samfundet. Det betyder utrolig meget for vores forening, at vi har medlemmer, der via kontingentet er med til at muliggøre vort virke. Vores økonomi afhænger af jeres trofaste støtte.

Jeg vil også gerne takke for jeres opbakning på Valdemarsdag. Uden aktive medlemmers deltagelse med faner på Valdemarsdag ville endvidere fejringen i Holmens Kirke ikke være så festlig og flot, som den plejer at være, og som den også blev i år. I år oplevede vi igen, hvordan der stimles sammen af folk, der lytter til sang og musik ved Mindeankeret. Vi har der en rigtig god mulighed for at komme i forbindelse med folk, der ikke kender så meget til Dannebrogs-Samfundet. Vi søger i øvrigt medlemmer, der gerne vil påtage sig opgaven med at sælge valdenarsflag og pins ved Mindeankeret i forbindelse med Valdemarsfesten. Interesserede må meget gerne henvende sig til bestyrelsen herom.

Jeg vil endvidere gerne minde om vores kommende generalforsamling, som vil blive afholdt den 25. februar 2026 kl. 19.30 2026 i Kultuhuset Kilden ved Brøndby Øster St.

Endelig vil jeg gerne benytte lejligheden til at ønske alle en glædelig jul samt et godt og velsignet nytår.

C. Ankerstjerne Rønneberg, fmd

Valdemarsdag som samlingspunkt for national identitet og fællesskab

Den 15. juni markeres Valdemarsdag med Dannebrogsfester, festgudstjenester og parader over hele landet. Det er en dag, hvor alle har mulighed for at deltage i fejringen af Dannebrog og det fællesskab, som flaget symboliserer.

Da den 15. juni 2025 er en søndag, fejrer Dannebrogs-Samfundet Storkøbenhavn i år Dannebrog kl 17 med en festgudstjeneste i Holmens Kirke. Og kransenedlæggelsen på Møns Contragarde på Kastellet kl 14.00. Her vil 1. Regiment Danske Livregiments Soldaterforenings Sangkor synge.

I en tid præget af usikkerhed og forandringer er der måske en særlig grund til at samles om noget, der forbinder os. Dannebrog har gennem historien været et symbol på frihed, fællesskab og samhørighed, og Dannebrogs-Samfundet ønsker at invitere alle til at hejse flaget som en gestus for sammenhold og national identitet.

Dannebrog vajer fra altaner, busser, haver og offentlige bygninger – ikke som en pompøs markering, men som et stilfærdigt og ydmygt symbol på fællesskab. Flaget har en særlig betydning for mange, men det er også blevet genstand for debat. Nogle ser det som et tegn på frihed og fædrelandskærlighed, mens andre forbinder det med politiske holdninger, der kan føles ekskluderende.

For nogle er Dannebrog et symbol på befrielse, frihed, fædrelandskærlighed og fællesskab. For andre er det begyndt at føles ekskluderende. Forbundet med bestemte holdninger, politik eller national stolthed, som ikke alle kan spejle sig i. Den tvivl kan man ikke bare feje væk. Og den skal vi tage alvorligt. Men det gør ikke flaget farligt. Det gør det vigtigt.

Vi har brug for at kunne mødes om noget fælles. Og Dannebrog – i sin reneste form – handler netop om det. Ikke om grænser og skel, men om det vi deler. Et symbol, ja, men også en gestus. En måde at sige: “Her prøver vi. Her tager vi ansvar. Her bakker vi op.” Flaget er der, når vi hejser det for fællesskabet. Når vi fejrer en fødselsdag, en konfirmation og et bryllup. Når vi støtter den gode sag. Når frivillige hænger det op til loppemarkedet på torvet. Når vi fejrer vores sportsfolk. Når vi fejrer et barns fødsel. Når vi mindes.

Vi arbejder for at udbrede kendskabet til flagets historiske og kulturelle betydning og ønsker at fremhæve det som et samlende symbol. Vi uddeler flag og faner og understreger, at Dannebrog ikke handler om grænser, men om det, vi deler. Det er et symbol på ansvar, støtte og fællesskab – uanset baggrund.

Danskhed kan være mange ting – fra kartoffelsalat til couscous, fra skovtur til fredagsbøn. Det er netop i mødet mellem forskelligheder, at flaget får sin kraft. Efter befrielsesdagen den 5. maj er det vigtigt ikke kun at se tilbage, men også at se hinanden i øjnene og huske, at frihed er noget, der skal vedligeholdes med mod, nysgerrighed og respekt.

Vi inviterer alle til at hejse Dannebrog – ikke som et krav, men som en mulighed for at vise samhørighed og støtte fællesskabet.

Hvad gør man i Norden?

I de nordiske lande fejres nationaldage med stor festivitas og traditioner, der markerer landenes historie og identitet. Sverige fejrer sin nationaldag den 6. juni, som markerer både valget af Gustav Vasa som konge i 1523 og vedtagelsen af regeringsformen i 1809. Norge har sin nationaldag den 17. maj, hvor grundloven fra 1814 fejres med store parader og folkefester. Færøerne fejrer Ólavsøka (på dansk Olaifesten) den 28-29. juli, som både er festdage og markerer åbningen af det færøske parlament. Island har sin uafhængighedsdag den 17. juni, som markerer landets selvstændighed fra Danmark i 1944. Grønland fejrer sin nationaldag den 21. juni, som blev indført i 1983 og falder på årets længste dag, hvilket understreger landets stærke forbindelse til naturen.

I Danmark har vi ikke en officiel nationaldag på samme måde som de øvrige nordiske lande. Grundlovsdag den 5. juni er den dag, der kommer tættest på en nationaldag, da den markerer indførelsen af den danske grundlov i 1849. Valdemarsdag den 15. juni er primært en flagdag, der knytter sig til sagnet om Dannebrog, men den har ikke slået bredt igennem som en national festdag. I modsætning til de andre nordiske lande, hvor nationaldagen ofte fejres med store offentlige arrangementer, er markeringen af disse dage i Danmark mere afdæmpet og ofte forbundet med politiske og historiske refleksioner.

Landsforeningen afholdt repræsentantskabsmøde i marts 2025 i Kolding

Her mødes repræsentanter fra alle landets lokalforeninger sammen med Dannebrogs-Samfundets landsledelse for at drøfte vores forening. Ikke kun hvad der er sket, men også hvad der skal ske i 2025.

Men hvordan går det så?

Dannebrogs-Samfundet er den eneste forening som varetager udbredelsen af og information om vores nationalsymbol. Dannebrog betyder noget for alle. At Dannebrog i den grad har danskernes store opmærksomhed, blev synliggjort i oktober 2024 hvor den danske regering fremsatte et lovforslag om flagning.

Vores kerneområde er uddeling af flag og faner. Der er således blevet uddelt rigtig mange flag og faner i 2024; I alt 328flag og faner blev det til!

Navneskift

Fra Danmarks-Samfundet til Dannebrogs-Samfundet. Landsledelsen påbegyndte i 2023 arbejdet med at få gennemført et navneskift af foreningen. Der blev iværksat en kampagne med temaet Forandre for at bevare!

Mange forbandt ikke længere navnet Danmarks-Samfundet med arbejdet for Dannebrog. Det gamle navn gav mange associationer til politiske forhold, noget vi som en upolitisk forening ikke kan være interesseret i. Forslaget til et navneskifte foranledigede en rigtig god, saglig og værdifuld debat i lokalforeningerne. Begrundelserne for navneskiftet centrerede sig om at vi på den måde moderniserede foreningen og at vi kunne målrette navnet til det, der nu er vores formål, at arbejde for udbredelsen af og kendskabet til Dannebrog.

Medlemstal

Ved udgangen af 2024 var vi lidt over 2200 medlemmer. Desværre falder der hvert år en del medlemmer fra.

Det både kan og skal vi gøre bedre i de kommende år. Det kan ikke være rigtigt, at vi ikke kan rekruttere flere medlemmer ud af en befolkning på knap 6 millioner indbyggere. Landsledelsen vil derfor fortsætte sit arbejde med at få oprettet lokalforeninger i de ’hvide’ områder, hvor vi enten ikke har en forening eller hvor lokalområdet kun er repræsenteret ved en kontaktperson.

Flagsalg

Det bliver sværere og sværere at få solgt Valdemarsflaget. Men da der stadig er købere til flaget, har landsledelsen besluttet at det stadig skal være muligt at købe Valdemarsflaget.

Salget af de elektroniske Valdemarsflag som årgangsflag er til gengæld blevet en rigtig pæn succes. Mange placerer Valdemarsflaget på de utallige mails eller andre elektroniske dokumenter som fylder vores hverdag. Vi kan kun opfordre alle til at købe adgang til årets Valdemarsflag for 2025. Det er en meget fin synliggørelse af Dannebrogs-Samfundet med det rød-hvide Dannebrog i den ofte ’sorte’ digitale verden.

Vi forsøger i landsledelsen at skubbe til en løbende modernisering af foreningen så de gode ting vi ved virker ikke går tabt og at vi alligevel er på højde med det omgivende samfund og det danske foreningsliv.

Vi skal være særligt opmærksomme på de traditioner og de kulturer omkring flagfesterne som mange af lokalforeningerne har opbygget gennem årene. De må ikke forsvinde, men skal udbygges og moderniseres. Vi er og bliver en landsdækkende frivillig forening der skal udbrede kendskabet til og anvendelsen af Dannebrog som et nationalt symbol for dansk kultur, fællesskab og identitet. I disse tider er der et større behov for vores forening. Så udbred kendskabet til os.

Kære medlemmer

Her på tærsken af 2025 vil jeg gerne takke alle medlemmer for den fortsatte støtte til Dannebrogs-Samfundet. Fejringen af flagfesten på Valdemarsdag i Holmens Kirke i 2024 blev til en festlig og flot dag. Vi er i bestyrelsen blevet glade for vores nye “model”, hvor vi i faneprocessionen går fra Holmens Kirke til mindeankeret i Nyhavn og derefter tilbage til kirkehaven. Ved mindeankeret stimler folk sammen, mens der bliver spillet, hvilket gør, at vi kommer i forbindelse med en del mennesker, som ellers ikke ville komme til at opleve fejringen af Dannebrogs fødselsdag. Det er derfor vores agt at fortsætte hermed.

Jeg vil endvidere gerne minde om vores kommende generalforsamling, som vil blive afholdt tirdag den 25. marts 2025 kl. 19.30 i Kilden ved Brøndby Øster St.

Og så kan De jo lige så godt sætte kryds i kalenderen den 15. juni 2025, hvor vi igen vil fejre Valdemarsfest. Da den 15. juni 2025 er en søndag, vil festgudstjenesten i Holmens Kirke begynde kl. 17. Og kransenedlæggelsen på Møns Contragarde på Kastellet kl 14.00

Jeg ønsker alle et glædelig jul samt et godt og velsignet nytår.

C. Ankerstjerne Rønneberg

Formand for Dannebrogs-Samfundet i Storkøbenhavn 

Nationalt videncenter om Dannebrog ved centerleder og flagkonsulent Søren Cruys-Bagger 

Denne artikel handler om hvorfor Dannebrog er blevet vores mest nationale nationalsymbol

Orangebrog

For 10 år siden blev Roskilde ramt af en mindre flagskandale. I forbindelse med byens årligt tilbagevendende Roskilde Festival som landet største musikfestival lod den lokale turistfor­ening fremstille specialdesignede flag til ophængning i byen. Turistforeningen hentede inspiration fra festivalens ikoniske orange farve og døbte flaget ”Orangebrog”. Det skulle de ikke have gjort. Ikke længe efter at flagene var blevet hejst rundt om i Roskilde på private samt offentlige flagstænger, begyndte borgerne at klage. Flaget lignede simpelthen Dannebrog for meget. Den røde farve var blevet erstat­tet af en bleg orange, men det hvide kors i midten var bibeholdt. Selv justitsministeriet mente, at flaget var uberettiget. Dannebrog er nem­lig ikke noget, man spøger med.

Dannebrog – et brugsflag

Dannebrog er et af de mest nationale nationalsymboler i Danmark. Det bliver brugt i mange forskellige sammenhænge i vores hverdag: Til marke­ring af fødselsdage, pynt på juletræet og på kinder og klaphatte til landskampe. Det anvendes som royalt, nationalt og politisk symbol for kongehuset, nationen og politiske partier og er genstand for kunstneriske udforskninger. Så folkeligt har det dog ikke altid været.

Verdens ældste flag – måske

Dannebrog siges at være det ældste flag i verden, og de fleste dan­skere synes også at være bekendte med, hvordan det blev vores. Fortællingen lyder nogenlunde sådan her: Vi er tilbage i 1219. Valdemar II Sejr står i spidsen for et korstog i Estland. Under Volmerslaget ved Lyndanisse nær det nuværende Tallinn, falder et rødt klæde med et hvidt kors ned fra himlen. En røst forkynder, at når denne fane bliver holdt højt, vil Danmark vinde slaget. Og sådan sker det. Danskerne vinder slaget, store dele af Estland og Dannebrog.

I 1809 færdiggjorde kunstneren C.A. Lorentzen (1749-1828) et billede, der illustrerer fortællingen. Valdemar Sejr sidder lettere henslængt, mens de estiske hedninge er ved at trænge de stridende danske korsfarere tilbage. Bedst som mismodet breder sig blandt de danske tropper, åbner himlen sig, og flaget dumper ned som et signal fra Gud. Når du ser grundigt efter på Lorentzens billede, er det ikke et flag, men en fane der falder ud af himlen.

Er der belæg for fortællingen?

Der er bare det med den fortælling om den himmelfaldne flag/fane, at den ikke har noget på sig. Der findes ingen samtidige kilder, der kan dokumentere begivenheden. Der kendes også til eksistensen af et østrigsk flag fra midten af 1200-tallet, så Dannebrog skulle være det ældste flag, hersker der heller ikke noget entydigt svar på. Den ældste dokumenterede brug af det, vi i dag kalder Dannebrog, er i Valdemar Atterdags våbenskjold fra anden halvdel af 1300-tallet. Der kendes også til mange beretninger fra middelalderen, der fortæller om fantastiske undere, der sker i himlen. Beretninger, der kunne have været inspiration til beretningen om Dannebrog, der har overlevet moderne historikeres kildekritiske granskninger af fortidens begi­venheder. Fra begyndelsen af 1400-tallet kan det dog dokumenteres, at Dannebrog har været brugt som rigsflag, altså kongens og stats­magtens flag. Og i 1625 skulle det officielt være blevet adopteret som statsflag. Helt frem til 1854 var flaget kongens, hærens og flådens, men denne sommer blev der udsendt et cirkulære om, at det var tilladt for alle i kongeriget at hejse Dannebrog, men kun som stutflag. Siden da har danskerne taget flaget til sig.

Myte eller ej

I dag siges det, at vi danskere er et af de folk i verden, der bruger vores flag mest. Dannebrog kan betyde ”danernes fane” eller ”rødfarvet fane”. Et flag er et symbol, der er betinget af det, som du lægger i flaget og at det er et flag.

De fleste danskere identificerer sig med flaget som fællessymbol på nationen, hvorfor f.eks. flagbrændingerne under Muham­med-krisen i 2005 påvirkede os. Men at Dannebrog som symbol knytter danskerne sammen, er i sig selv en nyere konstruktion. Det danske flag blev først et nationalt symbol efter treårskrigen i Slesvig 1848-51, hvilket bl.a. afspejles i Peter Fabers julesang Højt fra træets grønne top fra 1848, hvori et vers handler om, hvordan en person med navnet Hendrik skal have en ny fane i julegave. Før 1848 var det kun kongen, og dermed staten, som måtte flage. Men allerede i begyndelsen af 1800-tallet var legenden om Dannebrogs fald fra himlen blevet et vigtigt historiemalerisk motiv, som det fremgår af Christian August Lorentzens maleri Dannebrog falder ned fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanisse (Tallinn) i Estland den 15. juni 1219 fra 1809.

Det er klart, at en lang række historikere, kunstnere, jour­nalister, politikere og andre nærer en “sund” skepsis og kri­tisk betragtningsmåde til nationsbegrebet. De er bevidste om, at “det nationale” bygger på konstruerede konventioner og forestillinger om kollektive sprogfællesskaber, kulturelle værdier, særkender, sædvaner, skikke, fælles historie, sagn, myter, symboler osv.

Symboler skal afkodes

Samtidig indeholder de statslige og nationale symboler indbyrdes formmæssige lighedstræk. Det skyldes, at ethvert statsligt eller nationalt symbol skal kunne afkodes og legitimeres af befolknings­grupper fra andre nationer. Enhver stat og nation forsøger altså at markere sig som gammel, unik og speciel samtidig med, at den benytter sig af de samme populærhistoriske medier som andre stater og nationer såsom flag, frimærker, fællessange, post- og land­kort, mad, museer, mønter, litteratur, historiske begivenheder, sport, billedkunst og meget mere.