Der er i dag flag på offentlige bygninger og flag på busserne
Af flagkonsulent i Dannebrogs-Samfundet Søren Cruys-Bagger
Justitsministeriet har en liste over officielle flagdage, hvor offentlige bygninger og mange private flager. Men hvorfor flager busserne?
Hvorfor flager busser?
Mange offentlige busser kører nogle dage rundt med Dannebrog monteret øverst på taget. Hvorfor gør de det? Der findes ikke noget offentligt regelsæt om flagning eller bestemmelser om at busser og andre offentlige transportmidler skal flage med Dannebrog i bestemte anledninger. Offentlige transportmidler har ikke flagningspligt. Men de gør det alligevel. Flagningen på busser er blevet en kulturel tradition. Den har gennem tiden været med til at markere vigtige nationale og lokale begivenheder.
Praksis med at der er flag på busserne i Danmark er at markere officielle flagdage, kongelige fødselsdage, nationale helligdage eller særlige begivenheder f.eks. når en ny busrute tages i brug.
Hvornår kom der flag på busserne?
I Danmark er flag på busserne blevet til en tradition der har sin egen historie og betydning. Flag på busser er ikke noget som anvendes i andre lande. Efter besættelsen blev det almindeligt at busser og sporvogne flagede med Dannebrog ved særlige lejligheder især i forbindelse med Danmarks befrielse den 4. og 5. maj. Efterfølgende er det blevet en sædvane, som løbende har udviklet sig over tid, at offentlige transportmidler flager i anledningen de officielle danske flagdage og ved særlige lejligheder.
Det er op til de enkelte regionale offentlige trafikselskaber, der driver den kollektive trafik med busser, lokaltog, letbaner og flextrafik, at fastlægge rammerne for hvornår der skal flages på et offentligt transportmiddel, hvad der skal flages med og i hvilken anledning der skal flages. Ofte giver de offentlige trafikselskaber tilladelse til at man i forbindelse med lokale festivaler, sportsbegivenheder eller kulturelle arrangementer giver busserne lov til at flage.
Hvad må busserne flage med?
Som regel flager busserne med Dannebrog. Men andre typer af flag kan også blive sat på busserne. Det kan være andre landes flag, overnationale flag, logo-flag eller fantasiflag. F.eks. Det grønlandske flag, Det ukrainske flag, EU-flaget, Nordisk Råds flag (svanen) og regnbueflaget.
Alle busser forsynes i hver side af tagets forparti med flagholdere for lodret anbringelse
af to flag med målene højde 35 cm., bredde 46 cm.
Ved dødsfald i Den Kongelige Familie kan der flages med sorte sørgebånd monteret øverst på flaget.
Busoperatøren anskaffer flag til busserne og skal sørge for, at de til enhver tid er intakte og fremtræder pæne. Hvis flagene er Dannebrog skal de være udformet som stutflag og udført af flagdug samt følge de for Dannebrog gældende regler for farver og proportioner. De øvrige typer af flag skal overholde målene og være i overensstemmelse med farver og logoer for flaget.
Den fysiske håndtering af flagningen består i, at flagene befinder sig i garagerne og sættes på busserne ved morgenudkørslen og afmonteres, når de ikke længere
skal bruges.
Hvornår flager busserne?
Som regel flages der med Dannebrog ved følgende lejligheder:
Fødselsdage og særlige begivenheder inden for kongehuset; Betydende nationale dage (Danmarks befrielse, Grundlovsdag og Valdemarsdag); Ved udenlandske statsbesøg; Ved anmodning fra andre myndigheder; Ved større arrangementer f.eks. Landsstævner samt ved begivenheder med særlig relevans for lokalområdet.
Endelig kan private virksomheder, institutioner og myndigheder ansøge om flagning på busser som oftest inden for et afgrænset geografisk område.
Derfor kører letbanen ikke med flag
Aarhus Letbane flager ikke med Dannebrog på togene fordi banehastigheden fra f.eks. Aarhus til Grenaa kan være op mod 100 km i timen. Det er der ingen små dannebrogsflag der kan holde til.
Kulturelle forskelle i flagning
Flagtraditioner varierer fra land til land. Den danske måde at sætte flag på busser og andre offentlige transportmidler er enestående i sin tilgang. I mange andre lande er flagning mere forbundet med militære ceremonier eller statslige institutioner. I Danmark er det en del af det daglige liv og en meget synlig måde at involvere borgeren i nationale begivenheder eller lokale fejringer.