Forfatter: davidk

Kære støtter af Dannebrog

Nu hvor 2025 er ved at klinge ud, og julen står for døren, vil jeg gerne takke alle medlemmer for trofast opbakning til Dannebrogs-Samfundet. Det betyder utrolig meget for vores forening, at vi har medlemmer, der via kontingentet er med til at muliggøre vort virke. Vores økonomi afhænger af jeres trofaste støtte.

Jeg vil også gerne takke for jeres opbakning på Valdemarsdag. Uden aktive medlemmers deltagelse med faner på Valdemarsdag ville endvidere fejringen i Holmens Kirke ikke være så festlig og flot, som den plejer at være, og som den også blev i år. I år oplevede vi igen, hvordan der stimles sammen af folk, der lytter til sang og musik ved Mindeankeret. Vi har der en rigtig god mulighed for at komme i forbindelse med folk, der ikke kender så meget til Dannebrogs-Samfundet. Vi søger i øvrigt medlemmer, der gerne vil påtage sig opgaven med at sælge valdenarsflag og pins ved Mindeankeret i forbindelse med Valdemarsfesten. Interesserede må meget gerne henvende sig til bestyrelsen herom.

Jeg vil endvidere gerne minde om vores kommende generalforsamling, som vil blive afholdt den 25. februar 2026 kl. 19.30 2026 i Kultuhuset Kilden ved Brøndby Øster St.

Endelig vil jeg gerne benytte lejligheden til at ønske alle en glædelig jul samt et godt og velsignet nytår.

C. Ankerstjerne Rønneberg, fmd

Valdemarsdag som samlingspunkt for national identitet og fællesskab

Den 15. juni markeres Valdemarsdag med Dannebrogsfester, festgudstjenester og parader over hele landet. Det er en dag, hvor alle har mulighed for at deltage i fejringen af Dannebrog og det fællesskab, som flaget symboliserer.

Da den 15. juni 2025 er en søndag, fejrer Dannebrogs-Samfundet Storkøbenhavn i år Dannebrog kl 17 med en festgudstjeneste i Holmens Kirke. Og kransenedlæggelsen på Møns Contragarde på Kastellet kl 14.00. Her vil 1. Regiment Danske Livregiments Soldaterforenings Sangkor synge.

I en tid præget af usikkerhed og forandringer er der måske en særlig grund til at samles om noget, der forbinder os. Dannebrog har gennem historien været et symbol på frihed, fællesskab og samhørighed, og Dannebrogs-Samfundet ønsker at invitere alle til at hejse flaget som en gestus for sammenhold og national identitet.

Dannebrog vajer fra altaner, busser, haver og offentlige bygninger – ikke som en pompøs markering, men som et stilfærdigt og ydmygt symbol på fællesskab. Flaget har en særlig betydning for mange, men det er også blevet genstand for debat. Nogle ser det som et tegn på frihed og fædrelandskærlighed, mens andre forbinder det med politiske holdninger, der kan føles ekskluderende.

For nogle er Dannebrog et symbol på befrielse, frihed, fædrelandskærlighed og fællesskab. For andre er det begyndt at føles ekskluderende. Forbundet med bestemte holdninger, politik eller national stolthed, som ikke alle kan spejle sig i. Den tvivl kan man ikke bare feje væk. Og den skal vi tage alvorligt. Men det gør ikke flaget farligt. Det gør det vigtigt.

Vi har brug for at kunne mødes om noget fælles. Og Dannebrog – i sin reneste form – handler netop om det. Ikke om grænser og skel, men om det vi deler. Et symbol, ja, men også en gestus. En måde at sige: “Her prøver vi. Her tager vi ansvar. Her bakker vi op.” Flaget er der, når vi hejser det for fællesskabet. Når vi fejrer en fødselsdag, en konfirmation og et bryllup. Når vi støtter den gode sag. Når frivillige hænger det op til loppemarkedet på torvet. Når vi fejrer vores sportsfolk. Når vi fejrer et barns fødsel. Når vi mindes.

Vi arbejder for at udbrede kendskabet til flagets historiske og kulturelle betydning og ønsker at fremhæve det som et samlende symbol. Vi uddeler flag og faner og understreger, at Dannebrog ikke handler om grænser, men om det, vi deler. Det er et symbol på ansvar, støtte og fællesskab – uanset baggrund.

Danskhed kan være mange ting – fra kartoffelsalat til couscous, fra skovtur til fredagsbøn. Det er netop i mødet mellem forskelligheder, at flaget får sin kraft. Efter befrielsesdagen den 5. maj er det vigtigt ikke kun at se tilbage, men også at se hinanden i øjnene og huske, at frihed er noget, der skal vedligeholdes med mod, nysgerrighed og respekt.

Vi inviterer alle til at hejse Dannebrog – ikke som et krav, men som en mulighed for at vise samhørighed og støtte fællesskabet.

Hvad gør man i Norden?

I de nordiske lande fejres nationaldage med stor festivitas og traditioner, der markerer landenes historie og identitet. Sverige fejrer sin nationaldag den 6. juni, som markerer både valget af Gustav Vasa som konge i 1523 og vedtagelsen af regeringsformen i 1809. Norge har sin nationaldag den 17. maj, hvor grundloven fra 1814 fejres med store parader og folkefester. Færøerne fejrer Ólavsøka (på dansk Olaifesten) den 28-29. juli, som både er festdage og markerer åbningen af det færøske parlament. Island har sin uafhængighedsdag den 17. juni, som markerer landets selvstændighed fra Danmark i 1944. Grønland fejrer sin nationaldag den 21. juni, som blev indført i 1983 og falder på årets længste dag, hvilket understreger landets stærke forbindelse til naturen.

I Danmark har vi ikke en officiel nationaldag på samme måde som de øvrige nordiske lande. Grundlovsdag den 5. juni er den dag, der kommer tættest på en nationaldag, da den markerer indførelsen af den danske grundlov i 1849. Valdemarsdag den 15. juni er primært en flagdag, der knytter sig til sagnet om Dannebrog, men den har ikke slået bredt igennem som en national festdag. I modsætning til de andre nordiske lande, hvor nationaldagen ofte fejres med store offentlige arrangementer, er markeringen af disse dage i Danmark mere afdæmpet og ofte forbundet med politiske og historiske refleksioner.

Landsforeningen afholdt repræsentantskabsmøde i marts 2025 i Kolding

Her mødes repræsentanter fra alle landets lokalforeninger sammen med Dannebrogs-Samfundets landsledelse for at drøfte vores forening. Ikke kun hvad der er sket, men også hvad der skal ske i 2025.

Men hvordan går det så?

Dannebrogs-Samfundet er den eneste forening som varetager udbredelsen af og information om vores nationalsymbol. Dannebrog betyder noget for alle. At Dannebrog i den grad har danskernes store opmærksomhed, blev synliggjort i oktober 2024 hvor den danske regering fremsatte et lovforslag om flagning.

Vores kerneområde er uddeling af flag og faner. Der er således blevet uddelt rigtig mange flag og faner i 2024; I alt 328flag og faner blev det til!

Navneskift

Fra Danmarks-Samfundet til Dannebrogs-Samfundet. Landsledelsen påbegyndte i 2023 arbejdet med at få gennemført et navneskift af foreningen. Der blev iværksat en kampagne med temaet Forandre for at bevare!

Mange forbandt ikke længere navnet Danmarks-Samfundet med arbejdet for Dannebrog. Det gamle navn gav mange associationer til politiske forhold, noget vi som en upolitisk forening ikke kan være interesseret i. Forslaget til et navneskifte foranledigede en rigtig god, saglig og værdifuld debat i lokalforeningerne. Begrundelserne for navneskiftet centrerede sig om at vi på den måde moderniserede foreningen og at vi kunne målrette navnet til det, der nu er vores formål, at arbejde for udbredelsen af og kendskabet til Dannebrog.

Medlemstal

Ved udgangen af 2024 var vi lidt over 2200 medlemmer. Desværre falder der hvert år en del medlemmer fra.

Det både kan og skal vi gøre bedre i de kommende år. Det kan ikke være rigtigt, at vi ikke kan rekruttere flere medlemmer ud af en befolkning på knap 6 millioner indbyggere. Landsledelsen vil derfor fortsætte sit arbejde med at få oprettet lokalforeninger i de ’hvide’ områder, hvor vi enten ikke har en forening eller hvor lokalområdet kun er repræsenteret ved en kontaktperson.

Flagsalg

Det bliver sværere og sværere at få solgt Valdemarsflaget. Men da der stadig er købere til flaget, har landsledelsen besluttet at det stadig skal være muligt at købe Valdemarsflaget.

Salget af de elektroniske Valdemarsflag som årgangsflag er til gengæld blevet en rigtig pæn succes. Mange placerer Valdemarsflaget på de utallige mails eller andre elektroniske dokumenter som fylder vores hverdag. Vi kan kun opfordre alle til at købe adgang til årets Valdemarsflag for 2025. Det er en meget fin synliggørelse af Dannebrogs-Samfundet med det rød-hvide Dannebrog i den ofte ’sorte’ digitale verden.

Vi forsøger i landsledelsen at skubbe til en løbende modernisering af foreningen så de gode ting vi ved virker ikke går tabt og at vi alligevel er på højde med det omgivende samfund og det danske foreningsliv.

Vi skal være særligt opmærksomme på de traditioner og de kulturer omkring flagfesterne som mange af lokalforeningerne har opbygget gennem årene. De må ikke forsvinde, men skal udbygges og moderniseres. Vi er og bliver en landsdækkende frivillig forening der skal udbrede kendskabet til og anvendelsen af Dannebrog som et nationalt symbol for dansk kultur, fællesskab og identitet. I disse tider er der et større behov for vores forening. Så udbred kendskabet til os.

Kære medlemmer

Her på tærsken af 2025 vil jeg gerne takke alle medlemmer for den fortsatte støtte til Dannebrogs-Samfundet. Fejringen af flagfesten på Valdemarsdag i Holmens Kirke i 2024 blev til en festlig og flot dag. Vi er i bestyrelsen blevet glade for vores nye “model”, hvor vi i faneprocessionen går fra Holmens Kirke til mindeankeret i Nyhavn og derefter tilbage til kirkehaven. Ved mindeankeret stimler folk sammen, mens der bliver spillet, hvilket gør, at vi kommer i forbindelse med en del mennesker, som ellers ikke ville komme til at opleve fejringen af Dannebrogs fødselsdag. Det er derfor vores agt at fortsætte hermed.

Jeg vil endvidere gerne minde om vores kommende generalforsamling, som vil blive afholdt tirdag den 25. marts 2025 kl. 19.30 i Kilden ved Brøndby Øster St.

Og så kan De jo lige så godt sætte kryds i kalenderen den 15. juni 2025, hvor vi igen vil fejre Valdemarsfest. Da den 15. juni 2025 er en søndag, vil festgudstjenesten i Holmens Kirke begynde kl. 17. Og kransenedlæggelsen på Møns Contragarde på Kastellet kl 14.00

Jeg ønsker alle et glædelig jul samt et godt og velsignet nytår.

C. Ankerstjerne Rønneberg

Formand for Dannebrogs-Samfundet i Storkøbenhavn 

Nationalt videncenter om Dannebrog ved centerleder og flagkonsulent Søren Cruys-Bagger 

Denne artikel handler om hvorfor Dannebrog er blevet vores mest nationale nationalsymbol

Orangebrog

For 10 år siden blev Roskilde ramt af en mindre flagskandale. I forbindelse med byens årligt tilbagevendende Roskilde Festival som landet største musikfestival lod den lokale turistfor­ening fremstille specialdesignede flag til ophængning i byen. Turistforeningen hentede inspiration fra festivalens ikoniske orange farve og døbte flaget ”Orangebrog”. Det skulle de ikke have gjort. Ikke længe efter at flagene var blevet hejst rundt om i Roskilde på private samt offentlige flagstænger, begyndte borgerne at klage. Flaget lignede simpelthen Dannebrog for meget. Den røde farve var blevet erstat­tet af en bleg orange, men det hvide kors i midten var bibeholdt. Selv justitsministeriet mente, at flaget var uberettiget. Dannebrog er nem­lig ikke noget, man spøger med.

Dannebrog – et brugsflag

Dannebrog er et af de mest nationale nationalsymboler i Danmark. Det bliver brugt i mange forskellige sammenhænge i vores hverdag: Til marke­ring af fødselsdage, pynt på juletræet og på kinder og klaphatte til landskampe. Det anvendes som royalt, nationalt og politisk symbol for kongehuset, nationen og politiske partier og er genstand for kunstneriske udforskninger. Så folkeligt har det dog ikke altid været.

Verdens ældste flag – måske

Dannebrog siges at være det ældste flag i verden, og de fleste dan­skere synes også at være bekendte med, hvordan det blev vores. Fortællingen lyder nogenlunde sådan her: Vi er tilbage i 1219. Valdemar II Sejr står i spidsen for et korstog i Estland. Under Volmerslaget ved Lyndanisse nær det nuværende Tallinn, falder et rødt klæde med et hvidt kors ned fra himlen. En røst forkynder, at når denne fane bliver holdt højt, vil Danmark vinde slaget. Og sådan sker det. Danskerne vinder slaget, store dele af Estland og Dannebrog.

I 1809 færdiggjorde kunstneren C.A. Lorentzen (1749-1828) et billede, der illustrerer fortællingen. Valdemar Sejr sidder lettere henslængt, mens de estiske hedninge er ved at trænge de stridende danske korsfarere tilbage. Bedst som mismodet breder sig blandt de danske tropper, åbner himlen sig, og flaget dumper ned som et signal fra Gud. Når du ser grundigt efter på Lorentzens billede, er det ikke et flag, men en fane der falder ud af himlen.

Er der belæg for fortællingen?

Der er bare det med den fortælling om den himmelfaldne flag/fane, at den ikke har noget på sig. Der findes ingen samtidige kilder, der kan dokumentere begivenheden. Der kendes også til eksistensen af et østrigsk flag fra midten af 1200-tallet, så Dannebrog skulle være det ældste flag, hersker der heller ikke noget entydigt svar på. Den ældste dokumenterede brug af det, vi i dag kalder Dannebrog, er i Valdemar Atterdags våbenskjold fra anden halvdel af 1300-tallet. Der kendes også til mange beretninger fra middelalderen, der fortæller om fantastiske undere, der sker i himlen. Beretninger, der kunne have været inspiration til beretningen om Dannebrog, der har overlevet moderne historikeres kildekritiske granskninger af fortidens begi­venheder. Fra begyndelsen af 1400-tallet kan det dog dokumenteres, at Dannebrog har været brugt som rigsflag, altså kongens og stats­magtens flag. Og i 1625 skulle det officielt være blevet adopteret som statsflag. Helt frem til 1854 var flaget kongens, hærens og flådens, men denne sommer blev der udsendt et cirkulære om, at det var tilladt for alle i kongeriget at hejse Dannebrog, men kun som stutflag. Siden da har danskerne taget flaget til sig.

Myte eller ej

I dag siges det, at vi danskere er et af de folk i verden, der bruger vores flag mest. Dannebrog kan betyde ”danernes fane” eller ”rødfarvet fane”. Et flag er et symbol, der er betinget af det, som du lægger i flaget og at det er et flag.

De fleste danskere identificerer sig med flaget som fællessymbol på nationen, hvorfor f.eks. flagbrændingerne under Muham­med-krisen i 2005 påvirkede os. Men at Dannebrog som symbol knytter danskerne sammen, er i sig selv en nyere konstruktion. Det danske flag blev først et nationalt symbol efter treårskrigen i Slesvig 1848-51, hvilket bl.a. afspejles i Peter Fabers julesang Højt fra træets grønne top fra 1848, hvori et vers handler om, hvordan en person med navnet Hendrik skal have en ny fane i julegave. Før 1848 var det kun kongen, og dermed staten, som måtte flage. Men allerede i begyndelsen af 1800-tallet var legenden om Dannebrogs fald fra himlen blevet et vigtigt historiemalerisk motiv, som det fremgår af Christian August Lorentzens maleri Dannebrog falder ned fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanisse (Tallinn) i Estland den 15. juni 1219 fra 1809.

Det er klart, at en lang række historikere, kunstnere, jour­nalister, politikere og andre nærer en “sund” skepsis og kri­tisk betragtningsmåde til nationsbegrebet. De er bevidste om, at “det nationale” bygger på konstruerede konventioner og forestillinger om kollektive sprogfællesskaber, kulturelle værdier, særkender, sædvaner, skikke, fælles historie, sagn, myter, symboler osv.

Symboler skal afkodes

Samtidig indeholder de statslige og nationale symboler indbyrdes formmæssige lighedstræk. Det skyldes, at ethvert statsligt eller nationalt symbol skal kunne afkodes og legitimeres af befolknings­grupper fra andre nationer. Enhver stat og nation forsøger altså at markere sig som gammel, unik og speciel samtidig med, at den benytter sig af de samme populærhistoriske medier som andre stater og nationer såsom flag, frimærker, fællessange, post- og land­kort, mad, museer, mønter, litteratur, historiske begivenheder, sport, billedkunst og meget mere.

I efteråret udsendte National Videncenter en Flagspot blandt andet om stormflag, vindhastigheder og flagning samt svar på tre spørgsmål om flagning

I november udsender National Videncenter en Flagspot blandt andet om flagdage i 2025, de fire kongelige faner samt svar på tre nye spørgsmål om flagning

Dannebrogsviden vil kunne fremsøges på Dannebrogs-Samfundets hjemmeside under punktet Viden om Dannebrog. Du kan også gå direkte til Flagspot

Af: Nationalt videncenter om Dannebrog ved centerleder og flagkonsulent Søren Cruys-Bagger 

Denne artikel handler om en gammel dansk juletradition. Dannebrog har siden juletræet kom ind i de danske stuer haft sin plads på træets grene. Hvad enten det var som guirlander, flagkæder eller som dannebrogskræmmerhuse.

Splitflag som julepynt

Dannebrog som splitflag i guirlander eller kæder er nationalt juletræspynt. Dannebrogsflag og de rød-hvide farver kom på juletræet i midten af 1800-årene som en del af den danske julepynt. Det var nyt.

Juletræet var tidligere kun noget som blev anvendt i de mere velstillede danske familier. Efter tysk forbillede skulle juletræet pyntes. Der var på den tid markante diskussioner og opfattelser om man kunne tillade sig at anvende nationalflaget og dermed nationalsymbolet Dannebrog som pynt – og så på et juletræ. Ofte endte diskussionerne med at man i familierne enten pyntede træet med dannebrogsflag eller også gjorde man det ikke. Nogle fandt på at sætte flagene sammen til lange flagranker. Så var det nemmere at pynte juletræet med Dannebrog hele vejen rundt.  

Det var dog ikke alle, der var begejstrede for nationalistisk julepynt. I socialistiske og kommunistiske arbejderhjem fravalgte man bevidst Dannebrog og pyntede i stedet træet med røde flagranker.

Første gang Dannebrog blev brugt som en ægte del af pynten på juletræet var efter de slesvigske krige i 1848. Mange familier anvendte også røde og hvide lys på træet for at synliggøre sit nationale tilhørsforhold.

Efter krigen i 1864, slaget ved Dybbøl, kom Sønderjylland ufrivilligt under den tyske stats styre. Danske symboler som Dannebrog anvendt i det offentlige rum blev forbudt, fordi man ikke måtte flage med en ’fremmed’ nations flag i Tyskland. Dette forbud var i kraft fra 1864 til 1920.

Men den danske befolkning i det tidligere Sønderjylland begyndte at vise deres syn på forholdet på andre måder. Man kunne for eksempel finde på at tørre rødt og hvidt tøj sammen på buske, der vendte ud mod vejen. Man kunne finde på at iklæde sig i røde og hvide farver. Situationen satte selvfølgelig også sit præg på julepynten. Særligt efter 1864 blev det populært at pynte juletræet med militære symboler såsom dannebrogsflag, trommer og trompeter. Danskeren havde efter nederlaget i endnu højere grad brug for at vise sit nationale tilhørsforhold. Det gjorde man ved at vise flaget. Den tendens voksede under Danmarks besættelse. Her kom nationale symboler og farver igen højsædet.

At denne form for national stemning var en del af den danske jul, kan man se på det ældst bevarede danske kræmmerhus fra 1866. Her er motivet ikke nisser, engle eller andre julemotiver, men “Den Tapre Landsoldat” med bøgekvisten.

Borgerskabet anvendte i begyndelsen Dannebrog ved mange forskellige lejligheder selvom kongen havde bestemt at det var forbudt for borgeren at flage med Dannebrog. Borgerskabets jul blev med tiden landsdækkende og dannede rollemodel for hvordan man fejrede den danske jul i 1800-tallet. Da enevælden blev afskaffet i 1849, blev Dannebrog som stutflag folkets flag.

Forfatteren H. C. Andersen fejrede i 1848 det meste af julen på herregården Bregentved ved Haslev på Sjælland. Han noterede i sin dagbog, ud for den 24. december, at der på slottet var hele to juletræer som var pyntet med Dannebrog i toppen.

I et varekatalog fra begyndelsen af 1900-tallet, kunne man købe 10-øres flagguirlander på 2½ alen, bestående af 20 “små danske splitflag”.

Da sangen Højt for træets grønne top blev udgivet i 1848 var nodebladets forside illustreret med et juletræ pyntet med trommer og Dannebrog. Peter Faber, som skrev sangen, fortæller i 5. vers om Dannebrogsfanen og om Henrik som en del af den kamplystne ungdom. Faber slår fast, at flaget er noget ganske særligt. Han skriv den kendte sanglinje “Vid, det er en ære, Dannebrog at bære”. 

I sangen illustreres det, hvordan borgerskabet tog flaget til sig som en del af selve julehøjtiden. Det er interessant at sangen mangler det ellers traditionsbundne kristne julebudskab som var fremherskende på det tidspunkt i mange andre sange. Denne udeladelse får igen Dannebrog og det nationale indhold i sangen til at fremstå endnu stærkere.

Det er ikke kun i Danmark vi sætter vores nationale flag på juletræet, det gør man også i alle de nordiske lande. Så hæng meget gerne de små dannebrogsflag på årets juletræ. Enten som papirflag eller som stofflag. Gerne som flagguirlander eller flagkæder. Så kom endelig Dannebrog på juletræet. Det er en ægte dansk juletradition.

I august måned udsendte National Videncenter en Dannebrogsviden om forslag til lov om flagning. Regeringen fremsatte efter en høringsperiode deres endelige lovforslag 2. oktober. Det bliver nu behandlet i Folketinget og forventes vedtaget så det kan træde i kraft 1. januar 2025. Kapitel 2 i lovforslaget lyder: ” Forbud mod flagning med visse udenlandske flag. Det er forbudt at flage med andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed. Forbuddet omfatter ikke finske, færøske, grønlandske, islandske, norske, svenske og tyske flag. Forbuddet gælder ikke for Folketinget. ”

I november måned udsender National Videncenter en Dannebrogsviden om faner ved kongeligt besøg.

Begge Dannebrogsviden vil kunne fremsøges på Dannebrogs-Samfundets hjemmeside under punktet Viden om Dannebrog. Du kan også gå direkte til Flagspot

Nationalt videncenter om Dannebrog ved centerleder og flagkonsulent Søren Cruys-Bagger 

Denne artikel er flagviden om den historiske, men manglende formelle baggrund for at vi har flagdage i Danmark.

Hvad er en flagdag?

Flagdage er mærkedage. En mærkedag er en dag, hvor man fejrer årsdagen for en bestemt begivenhed eller at man søger at skabe opmærksomhed om et bestemt emne. Flagdage kan være enten det er officielle mærkedage eller uofficielle mærkedage. Danske flagdage markeres over hele landet ved flagning med Dannebrog. I mange lande sker dette kun på nationaldagen og eventuelt på en særlig ’flagets dag’ (6. juni i Sverige og 23. august i Ukraine), men i Norden er der tradition for at have en længere række flagdage hvor nationalsymbolet hejses.

Historien bag flagdage

Flagdage er dage, hvor der traditionelt flages af både offentlige myndigheder og private personer. Det er et relativt nyt begreb. Ordet flagdage findes nemlig ikke som opslagsord i standardværker i første halvdel af 1900-tallet såsom Salmonsens Konversationsleksikon eller Ordbog over det danske sprog. I sidste fjerdedel af 1900-tallet findes der artikler om danske flagdage i de store leksikoner.

Der er ikke i Danmark vedtaget en speciel ‘flaglov’. Reglerne følger en kongelig bekendtgørelse fra 1748. I enevældens tid havde en sådan bekendtgørelse samme status som tidens love, og da der ikke er fulgt op med en lov på området, er bekendtgørelsen fra 1748 ikke retskraftig og ikke længere gældende, men suppleret af senere cirkulærer og bekendtgørelser. Staten var dengang at betragte som værende lig med kongen og kongens ’hus’. Når man flagede, anvendte man kun statens flag som var Dannebrog som splitflag.

Manglen på en egentlig dansk flaglov har bevirket, at der aldrig er udformet en autoritativ liste over flagdage. Det eneste offentlige grundlag der er gældende baggrund for flagdagene, er cirkulæreskrivelsen af 15. februar 2024 om officielle flagdage. Denne skrivelse gælder kun offentlige institutioner mv. der har flagningspligt. Private personer, virksomheder og organisationer mv. har ikke pligt til at flage på de officielle flagdage. Som borger kan man have flagdag hver dag.  

I løbet af 1800-årene blev det en skik at markere militære slag med flagning. På de enkelte kaserner var det lidt forskelligt, hvilke slag og hvilke kongelige personer der blev fremhævet på den måde. Først i 1886 udsendte Krigsministeriet en bekendtgørelse om flagning på 13 kongelige personers fødselsdage, på datoen for underskrivelsen af Grundloven af 5. juni 1849 samt på syv mindedage for militære begivenheder. På den måde blev det en sædvane at flage med Dannebrog på bestemte dage.

På det tidspunkt var de kirkelige højtider endnu ikke blevet til flagdage. Dette skete tilsyneladende først omkring århundredeskiftet.

Den første liste over flagdage er fra 1939

Den første civile liste med lidt autoritativt præg blev trykt i Politikens årbog Hvem Hvad Hvor fra 1939. Her bruges årbogen ordet ‘flagdage’ måske for første gang på tryk. Valdemarsdag 15. juni blev senere tilføjet på initiativ af os i Danmarks-Samfundet (nu Dannebrogs-Samfundet).

De danske flagdage mangler grundlæggende et formelt lovgrundlag. Flagdage er derfor kun et udtryk for en særlig forvaltningsretlig udviklet dansk sædvaneret, der er fulgt op af cirkulæreskrivelser og bekendtgørelser fra Justitsministeriet og Forsvarsministeriet. Dermed er begrebet flagdage blevet formaliseret. Hertil kommer flagregulativer fra regioner og kommuner samt uofficielle lister over flagdage fra foreninger, organisationer eller virksomheder.

Inddeling af flagdagene

Officielle flagdage er dage, som har en særlig national betydning. De nuværende flagdage kan opdeles i fem hovedgrupper: Kongelige personers fødselsdage. Kirkelige højtider såsom jul, nytår, påske, Kristi Himmelfart og pinse. Militære flagdage. Nationale mærkedage såsom 9. april, 5. maj, 5. juni, 15. juni og 5. september. Særlige flagdage såsom 21. juni som er Grønlands nationaldag og hvor der flages med det grønlandske flag Erfalasorput, 29. juli som er Færøernes nationale festdag, Olai Dag hvor der flages med det færøske flag Merkið.

Statslige myndigheder har på officielle flagdage pligt til at flage med splitflag fra deres bygninger. Men på den grønlandske flagdag flages med det grønlandske flag Erfalasorput og på den færøske flagdag med det færøske flag Merkið.

Udover de officielle flagdage kan Justitsministeriet bestemme, at statslige myndigheder skal flage i anledning af særlige begivenheder, som f.eks. statsbesøg eller særlige begivenheder i Kongehuset eller flagning med det ukrainske flag så vidt muligt sammen med Dannebrog.

Dannebrogs-Samfundets hjemmeside om årets flagdage

Årets gældende flagdage samt en beskrivelse af flagdagen kan ses på Dannebrogs-Samfundets hjemmeside