Dannebrog 800 fejres
Dannebrogs 800 års fødselsdag fejres med et brag af en fest!
Alle er velkomne til at deltage, så mød talrigt op og få en festlig dag med H.K.H. Prins Joachim og H.K.H. Prinsesse Marie, festgudstjeneste i Domkirken, faneoptog med faner fra hele landet, flagparade på Rådhuspladsen, modtagelse af stafetten fra den landsdækkende Dannebrog cykelstafet, sange fra dygtige kunstnere, musik, taler og underholdning.
Digitalt Valdemarsflag er nu til salg
Formanden har ordret!
Kære Medlemmer
Hermed udsendes årets første nyhedsbrev fra Danmarks-Samfundet i Storkøbenhavn. I nyhedsbrevet findes blandt andet referatet fra vores generalforsamling og det godkendte regnskab for 2018. Endvidere bringer vi landsformandens klumme og en artikel af Søren Cruys-Bagger om danskernes forhold til Dannebrog. Endelig har vi trykt en beskrivelse af programmet for den kommende jubilæumsfest.
I øjeblikket står alt i jubilæumsfesten tegn. Dannebrog fylder 800 år, og det skal selvfølgelig fejres. Festen foregår i København begyndende i Københavns Domkirke efterfulgt af fest ved og på Københavns Rådshus. Danmarks-Samfundet i Storkøbenhavn holder i år derfor ikke en selvstændig valdemarsfest, da den er blevet slået sammen med landsforeningens jubilæumsfest. Vi begynder dog som sædvanlig med kransenedlæggelse ved Møens Contregarde på Kastellet kl. 9, hvor alle medlemmer naturligvis er velkomne. Kl. 11 begynder festgudstjenesten i domkirken med deltagelse af Deres Kongelige Højheder Prins Joachim og Prinsesse Marie. Der kan som nævnt læses meget mere om festen længere nede i nyhedsbrevet.
Idet jeg håber at se alle vore medlemmer den 15. juni 2019, ønsker jeg god læselyst!
Med de venligste hilsener
C. Ankerstjerne Rønneberg,
lokalformand for Danmarks-Samfundet i Storkøbenhavn
Nyhedsbrev 1. 2019 for DS Storkøbenhavn
Det Digitale Univers
Landsformandens Klumme 2019,1
Se her Nyhedsbrev 1 2019
Beslutningsreferat fra generalforsamlingen Lokalforeningen for Storkøbenhavn 2019
Referat fra generalforsamlingen onsdag den 20. februar 2019 fra kl. 19:30. Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads 31, Brøndby
se den her Beslutningsreferat
Da Dannebrog faldt fra himmelen
Jubilæumsseminar: Estisk-danske forbindelser i 800 år
I år er det 800 år siden et rødt og hvidt flag dalede ned fra himlen under korstogene i Estland. Da Valdemar Sejr i 1219 gik i land, hvor Tallinn ligger i dag, for at omvende de hedenske estere, var det nær endt i et ydmygende nederlag til danskerne. I sidste øjeblik greb Gud ind og skænkede korsfarerne sejren og Dannebrog som et himmelsk tegn på den guddommelige støtte. Det førende danske nationalsymbol var født.
Sådan siger i det mindste legenden.
Men hvad skete der dengang? Hvorfor blev historien om Dannebrog sidenhen så vigtig for Danmarks selvforståelse? Og hvad kom korstogene til at betyde for den dansk-estiske forbindelse?
Den Estiske Ambassade og Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet har i fællesskab arrangeret et seminar i anledningen af 800-året for Dannebrog og den fællesestisk-danske historie, hvor vi dels kommer tættere på den historiske virkelighed bag legenden, dels kaster nyt lys over de to landes fælles historie fra middelalderen til i dag.
Tilmelding
Seminaret er åbent for alle interesserede, men vi beder om tilmelding via nedenstående link
Tid: 10. maj 2019, kl. 13:00-17:15
Sted: Det Teologiske Fakultet, Karen Blixens Plads 16, 2300 København S, Kierkegaard Auditoriet (9A-0-01).
Arrangør: Det Teologiske Fakultet og Den Estiske Ambassade
https://teol.ku.dk/akh/arrangementer/2019/da-dannebrog-faldt-fra-himmelen/tilmelding/

