Nationalt videncenter om Dannebrog ved centerleder og flagkonsulent Søren Cruys-Bagger
Denne artikel er flagviden om den historiske, men manglende formelle baggrund for at vi har flagdage i Danmark.
Hvad er en flagdag?
Flagdage er mærkedage. En mærkedag er en dag, hvor man fejrer årsdagen for en bestemt begivenhed eller at man søger at skabe opmærksomhed om et bestemt emne. Flagdage kan være enten det er officielle mærkedage eller uofficielle mærkedage. Danske flagdage markeres over hele landet ved flagning med Dannebrog. I mange lande sker dette kun på nationaldagen og eventuelt på en særlig ’flagets dag’ (6. juni i Sverige og 23. august i Ukraine), men i Norden er der tradition for at have en længere række flagdage hvor nationalsymbolet hejses.
Historien bag flagdage
Flagdage er dage, hvor der traditionelt flages af både offentlige myndigheder og private personer. Det er et relativt nyt begreb. Ordet flagdage findes nemlig ikke som opslagsord i standardværker i første halvdel af 1900-tallet såsom Salmonsens Konversationsleksikon eller Ordbog over det danske sprog. I sidste fjerdedel af 1900-tallet findes der artikler om danske flagdage i de store leksikoner.
Der er ikke i Danmark vedtaget en speciel ‘flaglov’. Reglerne følger en kongelig bekendtgørelse fra 1748. I enevældens tid havde en sådan bekendtgørelse samme status som tidens love, og da der ikke er fulgt op med en lov på området, er bekendtgørelsen fra 1748 ikke retskraftig og ikke længere gældende, men suppleret af senere cirkulærer og bekendtgørelser. Staten var dengang at betragte som værende lig med kongen og kongens ’hus’. Når man flagede, anvendte man kun statens flag som var Dannebrog som splitflag.
Manglen på en egentlig dansk flaglov har bevirket, at der aldrig er udformet en autoritativ liste over flagdage. Det eneste offentlige grundlag der er gældende baggrund for flagdagene, er cirkulæreskrivelsen af 15. februar 2024 om officielle flagdage. Denne skrivelse gælder kun offentlige institutioner mv. der har flagningspligt. Private personer, virksomheder og organisationer mv. har ikke pligt til at flage på de officielle flagdage. Som borger kan man have flagdag hver dag.
I løbet af 1800-årene blev det en skik at markere militære slag med flagning. På de enkelte kaserner var det lidt forskelligt, hvilke slag og hvilke kongelige personer der blev fremhævet på den måde. Først i 1886 udsendte Krigsministeriet en bekendtgørelse om flagning på 13 kongelige personers fødselsdage, på datoen for underskrivelsen af Grundloven af 5. juni 1849 samt på syv mindedage for militære begivenheder. På den måde blev det en sædvane at flage med Dannebrog på bestemte dage.
På det tidspunkt var de kirkelige højtider endnu ikke blevet til flagdage. Dette skete tilsyneladende først omkring århundredeskiftet.
Den første liste over flagdage er fra 1939
Den første civile liste med lidt autoritativt præg blev trykt i Politikens årbog Hvem Hvad Hvor fra 1939. Her bruges årbogen ordet ‘flagdage’ måske for første gang på tryk. Valdemarsdag 15. juni blev senere tilføjet på initiativ af os i Danmarks-Samfundet (nu Dannebrogs-Samfundet).
De danske flagdage mangler grundlæggende et formelt lovgrundlag. Flagdage er derfor kun et udtryk for en særlig forvaltningsretlig udviklet dansk sædvaneret, der er fulgt op af cirkulæreskrivelser og bekendtgørelser fra Justitsministeriet og Forsvarsministeriet. Dermed er begrebet flagdage blevet formaliseret. Hertil kommer flagregulativer fra regioner og kommuner samt uofficielle lister over flagdage fra foreninger, organisationer eller virksomheder.
Inddeling af flagdagene
Officielle flagdage er dage, som har en særlig national betydning. De nuværende flagdage kan opdeles i fem hovedgrupper: Kongelige personers fødselsdage. Kirkelige højtider såsom jul, nytår, påske, Kristi Himmelfart og pinse. Militære flagdage. Nationale mærkedage såsom 9. april, 5. maj, 5. juni, 15. juni og 5. september. Særlige flagdage såsom 21. juni som er Grønlands nationaldag og hvor der flages med det grønlandske flag Erfalasorput, 29. juli som er Færøernes nationale festdag, Olai Dag hvor der flages med det færøske flag Merkið.
Statslige myndigheder har på officielle flagdage pligt til at flage med splitflag fra deres bygninger. Men på den grønlandske flagdag flages med det grønlandske flag Erfalasorput og på den færøske flagdag med det færøske flag Merkið.
Udover de officielle flagdage kan Justitsministeriet bestemme, at statslige myndigheder skal flage i anledning af særlige begivenheder, som f.eks. statsbesøg eller særlige begivenheder i Kongehuset eller flagning med det ukrainske flag så vidt muligt sammen med Dannebrog.
Dannebrogs-Samfundets hjemmeside om årets flagdage
Årets gældende flagdage samt en beskrivelse af flagdagen kan ses på Dannebrogs-Samfundets hjemmeside