Af: Nationalt videncenter om Dannebrog ved centerleder og flagkonsulent Søren Cruys-Bagger
Denne artikel handler om en gammel dansk juletradition. Dannebrog har siden juletræet kom ind i de danske stuer haft sin plads på træets grene. Hvad enten det var som guirlander, flagkæder eller som dannebrogskræmmerhuse.
Splitflag som julepynt
Dannebrog som splitflag i guirlander eller kæder er nationalt juletræspynt. Dannebrogsflag og de rød-hvide farver kom på juletræet i midten af 1800-årene som en del af den danske julepynt. Det var nyt.
Juletræet var tidligere kun noget som blev anvendt i de mere velstillede danske familier. Efter tysk forbillede skulle juletræet pyntes. Der var på den tid markante diskussioner og opfattelser om man kunne tillade sig at anvende nationalflaget og dermed nationalsymbolet Dannebrog som pynt – og så på et juletræ. Ofte endte diskussionerne med at man i familierne enten pyntede træet med dannebrogsflag eller også gjorde man det ikke. Nogle fandt på at sætte flagene sammen til lange flagranker. Så var det nemmere at pynte juletræet med Dannebrog hele vejen rundt.
Det var dog ikke alle, der var begejstrede for nationalistisk julepynt. I socialistiske og kommunistiske arbejderhjem fravalgte man bevidst Dannebrog og pyntede i stedet træet med røde flagranker.
Første gang Dannebrog blev brugt som en ægte del af pynten på juletræet var efter de slesvigske krige i 1848. Mange familier anvendte også røde og hvide lys på træet for at synliggøre sit nationale tilhørsforhold.
Efter krigen i 1864, slaget ved Dybbøl, kom Sønderjylland ufrivilligt under den tyske stats styre. Danske symboler som Dannebrog anvendt i det offentlige rum blev forbudt, fordi man ikke måtte flage med en ’fremmed’ nations flag i Tyskland. Dette forbud var i kraft fra 1864 til 1920.
Men den danske befolkning i det tidligere Sønderjylland begyndte at vise deres syn på forholdet på andre måder. Man kunne for eksempel finde på at tørre rødt og hvidt tøj sammen på buske, der vendte ud mod vejen. Man kunne finde på at iklæde sig i røde og hvide farver. Situationen satte selvfølgelig også sit præg på julepynten. Særligt efter 1864 blev det populært at pynte juletræet med militære symboler såsom dannebrogsflag, trommer og trompeter. Danskeren havde efter nederlaget i endnu højere grad brug for at vise sit nationale tilhørsforhold. Det gjorde man ved at vise flaget. Den tendens voksede under Danmarks besættelse. Her kom nationale symboler og farver igen højsædet.
At denne form for national stemning var en del af den danske jul, kan man se på det ældst bevarede danske kræmmerhus fra 1866. Her er motivet ikke nisser, engle eller andre julemotiver, men “Den Tapre Landsoldat” med bøgekvisten.
Borgerskabet anvendte i begyndelsen Dannebrog ved mange forskellige lejligheder selvom kongen havde bestemt at det var forbudt for borgeren at flage med Dannebrog. Borgerskabets jul blev med tiden landsdækkende og dannede rollemodel for hvordan man fejrede den danske jul i 1800-tallet. Da enevælden blev afskaffet i 1849, blev Dannebrog som stutflag folkets flag.
Forfatteren H. C. Andersen fejrede i 1848 det meste af julen på herregården Bregentved ved Haslev på Sjælland. Han noterede i sin dagbog, ud for den 24. december, at der på slottet var hele to juletræer som var pyntet med Dannebrog i toppen.
I et varekatalog fra begyndelsen af 1900-tallet, kunne man købe 10-øres flagguirlander på 2½ alen, bestående af 20 “små danske splitflag”.
Da sangen Højt for træets grønne top blev udgivet i 1848 var nodebladets forside illustreret med et juletræ pyntet med trommer og Dannebrog. Peter Faber, som skrev sangen, fortæller i 5. vers om Dannebrogsfanen og om Henrik som en del af den kamplystne ungdom. Faber slår fast, at flaget er noget ganske særligt. Han skriv den kendte sanglinje “Vid, det er en ære, Dannebrog at bære”.
I sangen illustreres det, hvordan borgerskabet tog flaget til sig som en del af selve julehøjtiden. Det er interessant at sangen mangler det ellers traditionsbundne kristne julebudskab som var fremherskende på det tidspunkt i mange andre sange. Denne udeladelse får igen Dannebrog og det nationale indhold i sangen til at fremstå endnu stærkere.
Det er ikke kun i Danmark vi sætter vores nationale flag på juletræet, det gør man også i alle de nordiske lande. Så hæng meget gerne de små dannebrogsflag på årets juletræ. Enten som papirflag eller som stofflag. Gerne som flagguirlander eller flagkæder. Så kom endelig Dannebrog på juletræet. Det er en ægte dansk juletradition.