I efteråret udsendte National Videncenter en Flagspot blandt andet om stormflag, vindhastigheder og flagning samt svar på tre spørgsmål om flagning
I november udsender National Videncenter en Flagspot blandt andet om flagdage i 2025, de fire kongelige faner samt svar på tre nye spørgsmål om flagning
Dannebrogsviden vil kunne fremsøges på Dannebrogs-Samfundets hjemmeside under punktet Viden om Dannebrog. Du kan også gå direkte til Flagspot
Af: Nationalt videncenter om Dannebrog ved centerleder og flagkonsulent Søren Cruys-Bagger
Denne artikel handler om en gammel dansk juletradition. Dannebrog har siden juletræet kom ind i de danske stuer haft sin plads på træets grene. Hvad enten det var som guirlander, flagkæder eller som dannebrogskræmmerhuse.
Splitflag som julepynt
Dannebrog som splitflag i guirlander eller kæder er nationalt juletræspynt. Dannebrogsflag og de rød-hvide farver kom på juletræet i midten af 1800-årene som en del af den danske julepynt. Det var nyt.
Juletræet var tidligere kun noget som blev anvendt i de mere velstillede danske familier. Efter tysk forbillede skulle juletræet pyntes. Der var på den tid markante diskussioner og opfattelser om man kunne tillade sig at anvende nationalflaget og dermed nationalsymbolet Dannebrog som pynt – og så på et juletræ. Ofte endte diskussionerne med at man i familierne enten pyntede træet med dannebrogsflag eller også gjorde man det ikke. Nogle fandt på at sætte flagene sammen til lange flagranker. Så var det nemmere at pynte juletræet med Dannebrog hele vejen rundt.
Det var dog ikke alle, der var begejstrede for nationalistisk julepynt. I socialistiske og kommunistiske arbejderhjem fravalgte man bevidst Dannebrog og pyntede i stedet træet med røde flagranker.
Første gang Dannebrog blev brugt som en ægte del af pynten på juletræet var efter de slesvigske krige i 1848. Mange familier anvendte også røde og hvide lys på træet for at synliggøre sit nationale tilhørsforhold.
Efter krigen i 1864, slaget ved Dybbøl, kom Sønderjylland ufrivilligt under den tyske stats styre. Danske symboler som Dannebrog anvendt i det offentlige rum blev forbudt, fordi man ikke måtte flage med en ’fremmed’ nations flag i Tyskland. Dette forbud var i kraft fra 1864 til 1920.
Men den danske befolkning i det tidligere Sønderjylland begyndte at vise deres syn på forholdet på andre måder. Man kunne for eksempel finde på at tørre rødt og hvidt tøj sammen på buske, der vendte ud mod vejen. Man kunne finde på at iklæde sig i røde og hvide farver. Situationen satte selvfølgelig også sit præg på julepynten. Særligt efter 1864 blev det populært at pynte juletræet med militære symboler såsom dannebrogsflag, trommer og trompeter. Danskeren havde efter nederlaget i endnu højere grad brug for at vise sit nationale tilhørsforhold. Det gjorde man ved at vise flaget. Den tendens voksede under Danmarks besættelse. Her kom nationale symboler og farver igen højsædet.
At denne form for national stemning var en del af den danske jul, kan man se på det ældst bevarede danske kræmmerhus fra 1866. Her er motivet ikke nisser, engle eller andre julemotiver, men “Den Tapre Landsoldat” med bøgekvisten.
Borgerskabet anvendte i begyndelsen Dannebrog ved mange forskellige lejligheder selvom kongen havde bestemt at det var forbudt for borgeren at flage med Dannebrog. Borgerskabets jul blev med tiden landsdækkende og dannede rollemodel for hvordan man fejrede den danske jul i 1800-tallet. Da enevælden blev afskaffet i 1849, blev Dannebrog som stutflag folkets flag.
Forfatteren H. C. Andersen fejrede i 1848 det meste af julen på herregården Bregentved ved Haslev på Sjælland. Han noterede i sin dagbog, ud for den 24. december, at der på slottet var hele to juletræer som var pyntet med Dannebrog i toppen.
I et varekatalog fra begyndelsen af 1900-tallet, kunne man købe 10-øres flagguirlander på 2½ alen, bestående af 20 “små danske splitflag”.
Da sangen Højt for træets grønne top blev udgivet i 1848 var nodebladets forside illustreret med et juletræ pyntet med trommer og Dannebrog. Peter Faber, som skrev sangen, fortæller i 5. vers om Dannebrogsfanen og om Henrik som en del af den kamplystne ungdom. Faber slår fast, at flaget er noget ganske særligt. Han skriv den kendte sanglinje “Vid, det er en ære, Dannebrog at bære”.
I sangen illustreres det, hvordan borgerskabet tog flaget til sig som en del af selve julehøjtiden. Det er interessant at sangen mangler det ellers traditionsbundne kristne julebudskab som var fremherskende på det tidspunkt i mange andre sange. Denne udeladelse får igen Dannebrog og det nationale indhold i sangen til at fremstå endnu stærkere.
Det er ikke kun i Danmark vi sætter vores nationale flag på juletræet, det gør man også i alle de nordiske lande. Så hæng meget gerne de små dannebrogsflag på årets juletræ. Enten som papirflag eller som stofflag. Gerne som flagguirlander eller flagkæder. Så kom endelig Dannebrog på juletræet. Det er en ægte dansk juletradition.
I august måned udsendte National Videncenter en Dannebrogsviden om forslag til lov om flagning. Regeringen fremsatte efter en høringsperiode deres endelige lovforslag 2. oktober. Det bliver nu behandlet i Folketinget og forventes vedtaget så det kan træde i kraft 1. januar 2025. Kapitel 2 i lovforslaget lyder: ” Forbud mod flagning med visse udenlandske flag. Det er forbudt at flage med andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed. Forbuddet omfatter ikke finske, færøske, grønlandske, islandske, norske, svenske og tyske flag. Forbuddet gælder ikke for Folketinget. ”
I november måned udsender National Videncenter en Dannebrogsviden om faner ved kongeligt besøg.
Begge Dannebrogsviden vil kunne fremsøges på Dannebrogs-Samfundets hjemmeside under punktet Viden om Dannebrog. Du kan også gå direkte til Flagspot
Nationalt videncenter om Dannebrog ved centerleder og flagkonsulent Søren Cruys-Bagger
Denne artikel er flagviden om den historiske, men manglende formelle baggrund for at vi har flagdage i Danmark.
Hvad er en flagdag?
Flagdage er mærkedage. En mærkedag er en dag, hvor man fejrer årsdagen for en bestemt begivenhed eller at man søger at skabe opmærksomhed om et bestemt emne. Flagdage kan være enten det er officielle mærkedage eller uofficielle mærkedage. Danske flagdage markeres over hele landet ved flagning med Dannebrog. I mange lande sker dette kun på nationaldagen og eventuelt på en særlig ’flagets dag’ (6. juni i Sverige og 23. august i Ukraine), men i Norden er der tradition for at have en længere række flagdage hvor nationalsymbolet hejses.
Historien bag flagdage
Flagdage er dage, hvor der traditionelt flages af både offentlige myndigheder og private personer. Det er et relativt nyt begreb. Ordet flagdage findes nemlig ikke som opslagsord i standardværker i første halvdel af 1900-tallet såsom Salmonsens Konversationsleksikon eller Ordbog over det danske sprog. I sidste fjerdedel af 1900-tallet findes der artikler om danske flagdage i de store leksikoner.
Der er ikke i Danmark vedtaget en speciel ‘flaglov’. Reglerne følger en kongelig bekendtgørelse fra 1748. I enevældens tid havde en sådan bekendtgørelse samme status som tidens love, og da der ikke er fulgt op med en lov på området, er bekendtgørelsen fra 1748 ikke retskraftig og ikke længere gældende, men suppleret af senere cirkulærer og bekendtgørelser. Staten var dengang at betragte som værende lig med kongen og kongens ’hus’. Når man flagede, anvendte man kun statens flag som var Dannebrog som splitflag.
Manglen på en egentlig dansk flaglov har bevirket, at der aldrig er udformet en autoritativ liste over flagdage. Det eneste offentlige grundlag der er gældende baggrund for flagdagene, er cirkulæreskrivelsen af 15. februar 2024 om officielle flagdage. Denne skrivelse gælder kun offentlige institutioner mv. der har flagningspligt. Private personer, virksomheder og organisationer mv. har ikke pligt til at flage på de officielle flagdage. Som borger kan man have flagdag hver dag.
I løbet af 1800-årene blev det en skik at markere militære slag med flagning. På de enkelte kaserner var det lidt forskelligt, hvilke slag og hvilke kongelige personer der blev fremhævet på den måde. Først i 1886 udsendte Krigsministeriet en bekendtgørelse om flagning på 13 kongelige personers fødselsdage, på datoen for underskrivelsen af Grundloven af 5. juni 1849 samt på syv mindedage for militære begivenheder. På den måde blev det en sædvane at flage med Dannebrog på bestemte dage.
På det tidspunkt var de kirkelige højtider endnu ikke blevet til flagdage. Dette skete tilsyneladende først omkring århundredeskiftet.
Den første liste over flagdage er fra 1939
Den første civile liste med lidt autoritativt præg blev trykt i Politikens årbog Hvem Hvad Hvor fra 1939. Her bruges årbogen ordet ‘flagdage’ måske for første gang på tryk. Valdemarsdag 15. juni blev senere tilføjet på initiativ af os i Danmarks-Samfundet (nu Dannebrogs-Samfundet).
De danske flagdage mangler grundlæggende et formelt lovgrundlag. Flagdage er derfor kun et udtryk for en særlig forvaltningsretlig udviklet dansk sædvaneret, der er fulgt op af cirkulæreskrivelser og bekendtgørelser fra Justitsministeriet og Forsvarsministeriet. Dermed er begrebet flagdage blevet formaliseret. Hertil kommer flagregulativer fra regioner og kommuner samt uofficielle lister over flagdage fra foreninger, organisationer eller virksomheder.
Inddeling af flagdagene
Officielle flagdage er dage, som har en særlig national betydning. De nuværende flagdage kan opdeles i fem hovedgrupper: Kongelige personers fødselsdage. Kirkelige højtider såsom jul, nytår, påske, Kristi Himmelfart og pinse. Militære flagdage. Nationale mærkedage såsom 9. april, 5. maj, 5. juni, 15. juni og 5. september. Særlige flagdage såsom 21. juni som er Grønlands nationaldag og hvor der flages med det grønlandske flag Erfalasorput, 29. juli som er Færøernes nationale festdag, Olai Dag hvor der flages med det færøske flag Merkið.
Statslige myndigheder har på officielle flagdage pligt til at flage med splitflag fra deres bygninger. Men på den grønlandske flagdag flages med det grønlandske flag Erfalasorput og på den færøske flagdag med det færøske flag Merkið.
Udover de officielle flagdage kan Justitsministeriet bestemme, at statslige myndigheder skal flage i anledning af særlige begivenheder, som f.eks. statsbesøg eller særlige begivenheder i Kongehuset eller flagning med det ukrainske flag så vidt muligt sammen med Dannebrog.
Dannebrogs-Samfundets hjemmeside om årets flagdage
Hvert år den 5. september hædres Danmarks udsendte fra primært Forsvaret, men også Beredskabskorpset, Politiet, Sundhedsvæset og Udenrigsministeriet
Flagdagen for Danmarks udsendte blev besluttet af regeringen i 2009 og blev højtideligholdt første gang samme år. I år er det 16. gang at flagdagen blev afholdt overalt i hele Rigsfællesskabet. Mange steder er det landets kommuner der er arrangør af dagen. Her samles veteraner og deres familier til forskellige arrangementer. De lokale soldater- og marineforeninger samt foreninger for veteraner har en central rolle når de lokale arrangementer skal gennemføres.
I København er der mindehøjtidelighed kl 12 på Kastellet. Derefter er der gudstjeneste i Holmens Kirke kl 14.15 og efterfølgende parade 15.45-16.30 på Christiansborg efterfulgt af reception i Rigsdagsgården
I hele Rigsfællesskabet gennemføres lokale/kommunale arrangementer på flagdagen. På flagdagen.dk finder du oversigten over arrangementerne i Danmark, Færørene og på Grøndland. Se mere på forsvaret.dk og hos Organisationen Folk og Sikkerheds hjemmeside
I Århus gennemføres mindegudstjeneste i Holmekirke kl 13.00 og efterfølgende parade og arrangement i Mindeparken samt reception
Nationalt videncenter om Dannebrog ved centerleder og flagkonsulent Søren Cruys-Bagger
Denne artikel handler om baggrunden for og traditioner med at flage på halv stang.
Siden 1700-tallet har det været en fast ”procedure” i mange lande, at man i forbindelse med personers død, kirkelige handlinger, nationale mindedage, traumatiske nationale begivenheder eller ved krigshandlinger, flager på halv stang.
Mange lande har faste flagregler og flagbestemmelser for flaget på halv stang. Forklaringen på, at flaget sættes på halv stang, er at ’dødens usynlige flag’ skal kunne vaje ovenover. Ved det engelske militær er det stadig en tradition og en fast flagningsbestemmelse, at flaget hales præcist kun så langt ned, at der kan hænge et usynligt flag ovenover.
Flaget på halv stang
Alle lande med en lang national flagtradition og flaghistorie anvender meget ofte ’flag på halv stang’ som en del af den synlige måde, hvorpå man viser respekt og ydmyghed i forhold til det som der flages på halv stang for. Måden at flage på signalerer dermed en bestemt handling og har en bestemt betydning som er kendt af alle. Ved danske bisættelser eller begravelser flages der på halv stang så længe den kirkelige handling finder sted. Herefter hejses flaget på hel stang.
Symboliserer sorg
I kristendommen symboliserer flaget på halv stang sorgen og når flaget sættes på hel stang, symboliserer det Jesu opstandelse. Det betyder, at når Dannebrog skal benyttes til at symbolisere eller markere en bestemt begivenhed, skal dette ske gennem udførelse af en fast procedure. Ved at nedhale flaget på halv stang viser Dannebrog respekt for tilstanden sorg.
Dannebrog viser aldrig sorg
Dannebrog er et nationalt symbol der aldrig viser sorg. Et flag på halv stang synliggør tilstanden sorg. Etablering af denne tilstand gennemføres ved en fast og ensartet procedure. Flaget hejses først helt til tops, hvor det forbliver et øjeblik, og derefter nedhales til halv stang. Når Dannebrog ikke mere skal synliggøre tilstanden sorg i forhold til en menneskelig begivenhed eller i forhold til en hændelse, hejses flaget på hel stang. Under anvendelse af denne procedure sker der en for alle, synlig markering af overgangen fra flagets normale tilstand til den aktuelle tidsbegrænsede tilstand hvor der vises sorg.
Den irske antropolog Richard Jenkins skriver i sin bog Being Danish- paradoxes of identity in everyday life fra 2012: Dannebrog i dansk dagligliv. Dannebrog anvendes til at ”landsbyen kan udvise respekt for en afdød ved at flage på halv stang over hele byen”. At flage på halv stang er dermed en fælles måde at symbolisere og udvise en kollektiv respekt og sorg. Gennem flagningen kan man derfor give udtryk for sine følelser og sin opmærksomhed overfor de pårørende.
Hvor stammer traditionen fra med at nedhale flaget på halv stang?
Der findes ikke historiske eller religiøse troværdige kilder som entydigt peger på, hvorfra denne måde at vise sorg på stammer fra. Nogle få kilder beskriver dog skikken med at vise sorg ved at flage på halv stang. Den skulle stamme fra søfolk i 1600-tallet. De halede flaget halv ned, for at give plads til ”dødens usynlige flag” på toppen af masten.
Fra den danske folkemindeforskning kunne man allerede i 1886 læse:
Det er vist en almindelig skik at flage på halv stang ved jordefærd; men hvor vidt er den skik udbredt, som findes på visse egne, at når jordfæstelsen er til ende, hejses flaget op på hel stang for resten af dagen? Hvorfra stammer denne skik, og hvad mon der ligger til grund for den? Så allerede dengang har spørgsmålet om hvor fra denne skik har sit udspring været aktuelt.
Hvorfor skal flaget helt til tops og derefter på halv stang samt at når flaget skal nedtages, hvorfor skal det til tops først?
I forbindelse med et dødsfald anvendes Dannebrog til at markere begivenheden. Det sker ved, at når flaget er på halv stang, viser det tilstanden sorg. Når en soldat bliver dræbt i en international tjeneste, flages der på halv stang ved alle Forsvarets etablissementer for i Danmark at symbolisere det, der er sket, og at Danmark bærer sorg.
Flagning i forbindelse med dødsfald finder normalt sted på dødsdagen. Hvis dødsfaldet sker sent på dagen, f.eks. kort tid før solnedgang, kan der også flages på halv stang dagen efter. Hvis dødsfaldet sker efter solnedgang, må der flages på halv stang dagen efter.
Flagning på halv stang anvendes internationalt som tegn på sorg. Brug af Dannebrog ved kirkelige handlinger har gennem mange år betydet, at flagning på halv stang er et entydigt synligt symbol på sorg, der tydeligt kunne iagttages af alle omkring den lokale kirke. Mange private anvender også denne tradition i forskellige sammenhænge, hvor der ønskes en markering og en personlig medfølelse eller sympati. Dog har der været eksempler på at der har været flaget på halv stang fordi hunden var død.
Sognepræst Poul Joachim Stender fra Kirke Saaby på Midtsjælland har følgende begrundelse for hvorfor flaget skal til tops, når man flager på halv stang
Flaget skal til tops, før det går på halv, for at symbolisere, at det altid er glæden, der skal have det sidste ord. Ved begravelser og bisættelser er flaget på halv, indtil gudstjenesten er forbi. Så bliver flaget hejst helt op for at fortælle, at døden ikke får det sidste ord. Den døde er hos Gud, og hos de sørgende skal sorgen blive til glæde.
Tale ved kransenedlæggelsen for de frivillige fra de nordiske lande, der kom Danmark til hjælp i de Slesvigske krige og gav deres liv
Årets taler: Næstmand i Foreningen-Norden og fhv. minister og folketingsmedlem Annette Vilhelmsen
Kære alle
Tak til Dannebrogs-Samfundet, for invitationen til, at jeg i dag, på vegne af Foreningen Norden i Danmark, har fået mulighed for at holde talen til minde om de skandinaviske frivillige, der kæmpede for Danmark og for de 28 der mistede livet under de slesvigske krige.
Jeg hørte i morges i radioen, i anledning af EM i fodbold, at man drøftede oplevelsen af Dannebrog, som var overalt i Tyskland, hvor Danmark skulle spille kamp. Oplevelsen er, at man bliver glad for at se Dannebrog – og sådan er det med Dannebrog.Dannebrog er med i både sorg og glæde.
Tillykke med jeres navneskift fra Danmarks-samfundet til Dannebrogs-samfundet. I dag er en historisk mindehøjtidelighed for de faldne, som deltog som frivillige i de slesvigske krige. Desværre er det ikke kun historisk, at der er faldne ej heller frivillige i krige. Idag i Europa er der krig. Krigen mellem Ukraine og Rusland har på ny revitaliseret det de skandinaviske frivillige troede på og det de kæmpede for. Ønsket om frihed og fred, og kampen for at dette er muligt er stadig aktuelt.
Og, det er i nøden, at man skal kende sine venner. At vi ikke kun har retten, men også pligten til, at stå stærkt sammen og hjælpe hinanden. Det er også det der binder os sammen i Foreningen Norden, og derfor er en mindehøjtidelighed som denne værd at markere. De skandinaviske frivillige, der kæmpede for Danmark og under de slesvigske krige, er i høj grad et vidnesbyrd om1800’tallets tanker om Skandinavisme. Tanker der byggede på forestillinger om, at vi gennem fælles historie, sprog og kultur skulle knytte tættere og mere forpligtende bånd.
Visionen om et tættere forbundet Norden fik fornyet liv efter 1. Verdenskrig, og førte til stiftelsen af Foreningen NORDEN i 1919. Håbet var at tættere nordisk samarbejde kunne sikre freden efter 1. verdenskrig, hvilket Foreningens indstilling til Nobels Fredspris, både i 1932 og 1933, vidner om. Efter 2. verdenskrig oplevede ”Nordismen” en revitalisering og her skete en større tilslutning til foreningen.
Og i dag er den aktuelle situation i Norden på ny, at vi søger sammen i fællesskab. Krigen mellem Ukraine og Rusland har for første gang siden Kalmarunionen, der blev opløst i 1523, samlet Finland, Sverige, Norge, Island og Danmark i Nato. Nu er disse lande samlet i et fælles forsvar. Med Finland og Sveriges optagelse i Nato er Norden samlet i én forsvarsunion. Det er i sandhed det største geopolitiske nybrud for regionen siden Den Kolde Krig. Og der er brug for det
Ikke kun krig forener os, men også klimaudfordringer giver anledning til at vi hele tiden har det fælles nordiske for øje. Grønland, Færøerne og Island har en helt central placering både klimamæssigt og forsvarsmæssigt når ”trusselsbilledet” har ændret sig. Der går således en lige linje fra de skandinaviske frivillige, til stiftelsen af Foreningen NORDEN til nu et fælles Norden i NATO.
Og samarbejdet mellem Foreningen Norden og Dannebrogs-Samfundet om at højtideligholde dagen i dag, og på Valdemarsdag at nedlægge en krans, hvor vi mindes de skandinaviske frivillige under de slesvigske krige, er værd at højtideligholde. De frivillige viede deres liv til en ide. Den ide har i år manifesteret sig.
Tak for invitationen til at tale ved Danmarks-Samfundets traditionelle markering af Valdemarsdag.
Det er en stor ære for mig. Dette er en tale uden overraskelser med stor grad af genkendelsesglæde. Vi ved alle ifølge overleveringen er det i dag 805 år siden, Dannebrog faldt ned fra himlen under Valdemar Sejrs korstog mod de hedenske baltere. Dannebrog regnes for det ældste nationalflag i verden. Det har været brugt som et samlingspunkt i mange sammenhænge. I både sejr og nederlag. Fest og sorg.
Dannebrog blev født i strid som en krigsfane, der kunne samle danske tropper og anspore dem til sejr i kamp. Flaget er stadig tæt knyttet til det danske forsvar, men vi bruger Dannebrog i mange civile og fredelige sammenhænge. Både ved officielle og private lejligheder. I Danmark er vi meget glade for at hejse vores flag. Vi har 17 officielle flagdage hvert år. Dannebrog går til tops ved kongelige fødselsdage, kirkelige højtideligheder og historiske mærkedage som f.eks. befrielsen den 5. maj.
Folketinget har sin egen praksis med at flage med Dannebrog ved hovedtrappen på de dage, hvor der er møde i Folketingssalen. Som et signal om, at folkets repræsentanter er samlet for at arbejde for Danmarks bedste.
I Folketingssalen står også en Dannebrogsfane, som Danmarks-Samfundet skænkede Folketinget i 2017. Der var lidt polemik, da flaget flyttede ind, men nu er der ingen partier, som taler om at fjerne Dannebrog. Jeg synes selvfølgelig også, at Dannebrog hører hjemme i det danske demokratis fineste sal og var selv til stede ved ceremonien.
Dannebrog er ikke knyttet til bestemte ideologier eller mærkesager. Dannebrog samler os som folk som danskere. Der er ingen, som har mere ret til Dannebrog end andre. Vi kan hver især tillægge Dannebrog forskellige værdier eller og betydninger. For mig fungerer Dannebrog som en påmindelse om alt det gode ved Danmark. Når jeg ser Dannebrog, tænker jeg på mit land, min familie og de mange begivenheder i mit liv, hvor Dannebrog har været hejst. Fødselsdage, barnedåb, bryllupper. Og på halvt ved bisættelser og i erindring om 9. april. Som soldat og officer og tidligere XXX betyder Dannebrog også noget specielt for mig personligt. Når vi hejser Dannebrog hjemme i vores haver, er det for at dele en glædelig begivenhed med andre. Når Dannebrog går til tops i kolonihaverne, betyder det, at der er nogen hjemme på matriklen. En slags invitation til naboer og andre i kolonihaven. Livet er godt. Kom bare på besøg, nøjagtigt som i mit sommerhus i Vedersø. Det er også svært at forestille sig en byfest i det danske sommerland uden en flagalle eller en konfirmation uden Dannebrog. En landskamp i Parken er utænkelig uden Dannebrog. Ved sommerens EM i fodbold i Tyskland vil mange danskere klæde sig i rødt og hvidt jeg er en af dem på torsdag.
Det er fordi Dannebrog vækker følelser og skaber samhørighed. Dannebrog giver os identitet som folk.
Jeg holder som nævnt selv meget af Dannebrog. Jeg synes, det er et smukt symbol på danskheden. Men der er ikke noget facit på danskhed. Der er som nævnt ingen, der har mere ret til Dannebrog end andre. Og heldigvis for det. For mig er danskhed noget med frihed, fællesskab og forskellighed. Respekt for hinanden. Og for vores ret til hver især at være den, vi ønsker at være. Andre lægger måske vægt på noget andet. Som symbol er Dannebrog åben for fortolkning. Da jeg var medlem af Europa-Parlamentet, glædede jeg mig over Dannebrog sammen med de andre nationalflag uden for parlamentsbygningen. Det mindede mig om, at Danmark indgår i en alliance med andre lande. Danmark har sin egen historie. Sin egen kultur. Men vi bliver stærkere ved at slutte os sammen med andre. Når Folketinget har officielle gæster, flager vi med gæstens nationalflag ved den ene stang foran hovedtrappen og med Dannebrog i den anden stang. Jeg har de sidste to år haft et lille skilt – en pin – med det danske og det ukrainske flag i reverset på min jakke. Det signalerer mere end mange ord, at Danmark står bag Ukraine i kampen mod den russiske aggression. Man kan sagtens både være glad for sit land og sit flag – og have et internationalt udsyn. Dannebrog lukker sig ikke om sig selv. Det er et symbol, som rækker ud mod andre lande. Det har jeg selv oplevet som udstationeret soldat. Som forsvarsminister på rejser i udlandet. Og som europaparlamentariker. Jeg bliver altid i ekstra godt humør, når jeg ser Dannebrog blende ind med andre nationalflag.
Det kan vi alle glæde os over og være stolte over.
Til sidst vil jeg sige en stor tak til Danmarks-Samfundet for at uddele Dannebrogsfaner og Dannebrogsflag og være med til at holde traditionerne om Dannebrog i live. Også mange tak for at arrangere den årlige fejring af Valdemarsdag. Det har jeg stor respekt for. Fortsat god Valdemarsdag.
Der er nu kun en måned til Valdemarsdag, hvor Dannebrogs-Samfundet vil fejrer vor nationalfane Dannebrogs fødselsdag med festgudstjeneste, faneudlevering og faneoptog gennem byen.
Dannebrogs-Samfundet Storkøbenhavn program for Valdemarsdagen 2024 kan ses nedenfor. Bemærk at dette er første gang efter navneskifte fra Danmarks-Samfundet.
Vi håber at se mange faner og deltagere kl 16.00 i Holmens Kirke og til det efterfølgende faneoptog gennem byen
Klokken 13.30: Efter nedlæggelse af kransenedlæggelse for de falde norske, svenske, finske og islandske frivillige reception i Kastelmøllen
Klokken 15.15: Kvindelige Marineres Musikkorps musicerer foran Holmens Kirke Klokken 16.00: Festgudstjeneste ved Orlogsprovst Peter Thyssen med faneindmarch. Sang ved Københavns Politi Sangkor og Holmens Kantoni. Udlevering af faner v/ Camilla af Rosenborg Klokken 17.00: Opstilling af faner til faneoptog gennem byen kl 17.30 til Mindeankeret ved Kgs. Nytorv/Nyhavn under ledelse af 8. Regiments Musikkorps Klokken 18.00: Københavns Politi Sangkor og 8. Regiments Musikkorps underholder ved Mindeankeret, hvorefter der returneres til Holmens Kirke, hvor årets Valdemar udeleveres. Klokken 19.30: Afslutning ved Københavns Politis Sangkort og 8. Regiments Musikkorps
Danmarks-Samfundet har på det årlige repræsentantskabsmøde vedtaget at skifte navn fra Danmarks-Samfundet til Dannebrogs-Samfundet. Navneændringen er primært begrundet i, at foreningens formål er meget snævert knyttet til Dannebrog som nationalt symbol, Dannebrogs anvendelse og knap tusindårige historie. Navnet Dannebrogs-Samfundet tydeliggør dermed at dét er foreningens primære formål.
Foreninges formål er uændret som defineret i vores vedtægter og virke som en upolitisk organisation: At styrke kendskabet til og respekten for Dannebrog samt dansk kultur. At udbrede kendskabet til Dannebrogs betydning som nationens samlingsmærke og kendskabet til korrekt brug af Dannebrog. At uddele Dannebrogsfaner og flag til organisationer og foreninger med flere. At markere Valdemarsdagen den 15. juni ved afholdelse af flagarrangementer At rådgive og vejlede om brug og anvendelse af Dannebrog At udarbejde og udgive informationsmateriale om Dannebrog At afholde kurser og foredrag samt undervise i korrekt brug af Dannebrog At være rådgivere for offentlige myndigheder i flagspørgsmål At rådgive i sager om kulturminder hvori Dannebrog indgår.
Vi håber alle vores medlemmer og samarbejdspartnere vil tage godt i mod navnskiftet. Vi vil i den kommende tid langsomt gennemføre skiftet i skiftligt materiale og på nettet. Herudover vil vi i næste nyhedsbrev skrive nærmere om tankerne i forbindelse med skiftet.
Vi glæder os til lørdag den 15. juni, hvor vi som vanligt afholder Valdemarsdag Der vil være nedlæggelse af kranse ved monumentet fra 1920 for de svenske, norske, finske og islandske friviliige i de to slesviske krige. Det korte arrangement starter kl 13.00 på Møns Contragarde på Kastellet (indgangen ved Østerport St) https://www.facebook.com/events/405936588790949/
Efterfølgende vil vi kl 16.00 afholde den traditionsrige festgudstjeneste og uddeling af faner i Holmens Kirke, hvorefter der er faneoptog til Mindearkeret i Nyhavn. Faner bedes være ved kirken senest kl 15.45 https://www.facebook.com/events/384450027721629/
