Dannebrog – legende og historie gennem 800 år
A: Indledning. (Med Illustration)
Det eneste der er nagelfast i historikken om det danske nationalflag Dannebrog er datoen 15. juni 1209.
Sagnet om at flagets tilsynekomst på himlen under Valdemars 2 Sejr ´s kamp på denne dato ved Lyndanisse mod de hedenske estere var med til at styrke indsatsen fra de danske krigere, beskrives først af samtidige historikere i begyndelsen af 1500-tallet.
Men et er sikker: Hele Danmark skal fejre 15. juni 2019
B: Den ældste omtale af Dannebrog. (Med illustration)
Meget tyder på, at det er Valdemar 4. Atterdag, der regerede fra 1340 til 1375, der begyndte at bruge korsflaget som banner. Den ældste afbildning af et rødt banner med et hvidt kors i findes således i den nederlandske (Hollandske) våbenbog Armorial Gelre, som udkom i årene efter 1370.
C: Dannebrog – et af de europæiske korsflag. (Med illustration)
Under de europæiske korstog 1100-1300 blev korset, for at markere at man kæmpede for den kristne tro, et udbredt og populært symbol. De to ridderordener der opstod i forbindelse med korstogene, havde hver deres farvesammensætning. Tempelriddernes flag var med rødt kors på hvid bund medens Johanitter-ordenen bruget et hvidt kors på rød bund. Uden at det i øvrigt havde noget med Danmark eller Dannebrog at gøre.
D: Valdemar Atterdag og Dannebrog. (Med illustration)
I 1347 besøger Valdemar Atterdag på tilbagevejen fra sin pilgrimsrejse til Jerusalem den tysk-romerske kejser Ludvig 4. af Bayern, der på det tidspunkt brugte et rødt banner med hvidt kors som sit mærke. Det formodes derfor at Valdemar Atterdag, for at vise sin tilknytning til den bayerske kejser som han følte sig meget knyttet til, efterfølgende begyndte at føre samme banner.
BILLEDE???
E: Dannebrog i 1400-tallet
Der er en del usikkerhed om regenternes brug af Dannebrog i 1400-tallet. Men det er dog givet, at da Erik af Pommern i 1438 forlader Danmark for at slå sig ned som sørøver på Gotland fra rigets skatte på Kalundborg Slot blandt meget andet medtager et ”banner som kaldes dannebroge”.
F: Dannebrog i 1500-tallet. (Med illustration kroningskåben fra 1483)
Stifteren af den danske orlogsflåde Kong Hans gjorde flittig brug af Dannebrog. Således er flaget en del af borten af kroningskåben fra 1483. Han medbragte også en dannebrogsfane da han ville erobre den lille stat Ditmarsken. Det gik dog ikke som planlagt. Ditmarskerne vandt og erobrede blandt andet den medbragte fane.
BILLEDE???
G: Dannebrog på havet. (Med illustration dansk og svends orlogsfartøjer i kamp)
Det er også i 1500-tallet, at Dannebrog benyttes som nationalitetsmarkeringer på orlogsflåden, der blev etableret i august 1510. Handelsflåden overtager i samme århundrede flaget som indentifikationsmærke.
En dansk flådestyrke på 27 linieskibe og fregatter mfl. under admiral Niels Juel slår en svensk flåde på 30 linieskibe og fregatter mfl. under Admiral-General Henrik Horn. Svenskerne mistede otte linieskibe og ca. 4.000 mand. Niels Juel udnævnes til general admiral-løjtnant og Elefant-ridder.
Maleri af Viggo Fauerholt i 1856.
BILLEDE??? Er det det rigtige?
H: Dannebrog og Christian 4.
Den pertentlige Christian 4. indførte i 1625 en bestemmelse om, at kun de kongelige besiddelser som slotte og fæstninger samt flådens skibe måtte føre splitflag. Inden da havde han beordret en opsplitning af Dannebrog i flere former. Det todelte splitflag, vimplen samt det rektangulær stutflag.
I: Dannebrog som stats- og handelsflag i 1700-tallet. (Eventuel med illustrationer)
Den øgede verdenshandel i 1700-tallet bragte danske orlogs- og handelsskibe rundt på verdenshavene på togter til de danske oversøiske besiddelser. På alle befæstningsanlæg og skibe brugtes Dannebrog som tegn på den danske konges suverænitet og magt.
J: Brugen af Dannebrog reguleres. (Med illustrationer)
I 1731 fastsættes der et særligt kongeflag. I 1743 får orlogsflåden deres eget flagreglement medens der i 1748 kommer en forordning om handelsflaget.
BILLEDE ???
K: Dannebrog som del af den nye nationalfølelse omkring 1800.
Omkring århundredskiftet mellem 1700 og 1800-tallet ændrer danskerne holdning til Dannebrog. Befolkningen får en stigende loyalitetsfølelse for flaget og ikke bare for kongen. De første skridt mod at Dannebrog bliver folkets flag er sat i gang.
L: Dannebrog i 1800-tallet – nationens flag. (Med illustrationer)
Selv om Frederik 6. i 1834 udsteder et forbud mod at almindelige danskere må bruge Dannebrog oplever man blandt befolkningen en stigende brug af flaget. Den massive anvendelse som et positivt nationalsymbol kulminerer i første omgang ved de danske troppers ankomst til København efter den sejrrige krig 1848-1850.
BILLEDE ???
M: Dannebrog som samlende symbol.
To markante 1900-tals begivenheder i den danske historie slår for alvor Dannebrogs betydning som et samlende nationalsymbol fast: Genforeningen med Nordslesvig/Sønderjylland i 1920 samt besættelsesårene 1940-1945.
N: Dannebrog som folkets flag. (Med en kavalkade af begivenheder med Dannebrog i centrum)
I dag er det stort set umuligt at finde en begivenhed på dansk jord der ikke på den ene eller anden måde giver lejlighed til at bruge landets nationalsymbol – Dannebrog.
O: Grundformer af Dannebrog.
Som opsat i den store forklaring. ?
P: Dannebrog i dag – og i fremtiden.
Bør udgå i den korte fremstilling. Er forklaret i de foranliggende infobokse.
Leif Mortensen