Slaget i Køge Bugt fandt sted den 1. juli 1677 som del af Skånske krig, hvor Danmark var i krig med Sverige.
Slaget ved Fredericia, også kaldet Udfaldet fra Fredericia, var et slag i Treårskrigen (1848 – 1850).
Danmarkshistoriens største slag fandt sted under Treårskrigen (1848-50) på Isted Hede. Selve krigen, der også betegnes 1. Slesvigske Krig, skal ses i lyset af nationale modsætninger mellem de danske og tyske befolkningsdele i den danske helstat.
Stormen på Frederiksstad var Treårskrigens sidste større slag. Efter Slaget på Isted Hede trak de slesvig-holstenske oprørere sig tilbage til Holsten. Herfra angreb de flere gange danskerne med det formål at trække de danske tropper ned til Holsten (som var medlem af Det tyske Forbund) og dermed inddrage de tyske stater i Treårskrigen igen.
Hæderstegnet for god tjeneste ved Søetaten er et officielt dansk hæderstegn, der tildeles ansatte i søværnet. Hæderstegnet blev indstiftet den 29. januar 1801 og hed oprindeligt Holmens Hæderstegn frem til 1843, en betegnelse som stadig finder anvendelse blandt de ansatte i søværnet.
Slaget ved Mysunde nær Slesvig by var den første større træfning i 2. slesvigske krig, hvor det lykkedes danskerne at afvise et preussisk angreb den 2. februar 1864.
Stormen på København i 1659 var et slag under Karl Gustav-krigene, mens København var belejret af svenske tropper.
Svenskerne havde omringet København, og efter at københavnerne havde modstået omtrent et halvt års blokade, bombardementer og angreb, forsøgte svenskerne at indtage byen ved et storstilet stormangreb.
Slaget på Reden var et søslag, der blev udkæmpet den 2. april 1801 mellem en britisk flåde under kommando af admiral Sir Hyde Parker og en dansk-norsk flåde under kommando af Olfert Fischer forankret ud for København. Selve angrebet blev anført af admiral Horatio Nelson, som er gået over i historien for at have afvist Parkers ordre om at trække sig tilbage under slaget. I stedet ødelagde Nelson en stor del af den danske flåde, inden Danmark-Norge accepterede en våbenhvile.
Kampene ved Dybbøl foregik under den 2. Slesvigske Krig fra 7. april-18. april 1864. Den preussisk – østrigske hær bombarderede stillingen indtil kl. 10 den 18. april, hvorefter den angreb skanserne med stormtropper. Selve hovedtræfningen varede kun få timer og endte med dansk nederlag og tilbagetrækning til Als.
I Søtræfningen ved Helgoland eller Slaget ved Helgoland, 9. maj 1864 mødte en dansk flådestyrke under kommando af Edouard Suenson en østrigsk–preussisk eskadre under den østrigske søhelt Wilhelm Freiherr von Tegetthoff ud for Helgoland.
Treårskrigen eller 1. Slesvigske krig fra 1848 til 1850 var en borgerkrig. Den er i Tyskland også kendt som den Slesvig-Holstenske krig. Det var en dansk borgerkrig, der havde sin årsag i den spændte situation i den danske helstat i 1848.
Slaget i Køge Bugt fandt sted den 1. juli 1677 som del af Skånske krig, hvor Danmark var i krig med Sverige.
Slaget ved Fredericia, også kaldet Udfaldet fra Fredericia, var et slag i Treårskrigen (1848 – 1850).
Danmarkshistoriens største slag fandt sted under Treårskrigen (1848-50) på Isted Hede. Selve krigen, der også betegnes 1. Slesvigske Krig, skal ses i lyset af nationale modsætninger mellem de danske og tyske befolkningsdele i den danske helstat.
Stormen på Frederiksstad var Treårskrigens sidste større slag. Efter Slaget på Isted Hede trak de slesvig-holstenske oprørere sig tilbage til Holsten. Herfra angreb de flere gange danskerne med det formål at trække de danske tropper ned til Holsten (som var medlem af Det tyske Forbund) og dermed inddrage de tyske stater i Treårskrigen igen.
Hæderstegnet for god tjeneste ved Søetaten er et officielt dansk hæderstegn, der tildeles ansatte i søværnet. Hæderstegnet blev indstiftet den 29. januar 1801 og hed oprindeligt Holmens Hæderstegn frem til 1843, en betegnelse som stadig finder anvendelse blandt de ansatte i søværnet.
Slaget ved Mysunde nær Slesvig by var den første større træfning i 2. slesvigske krig, hvor det lykkedes danskerne at afvise et preussisk angreb den 2. februar 1864.
Stormen på København i 1659 var et slag under Karl Gustav-krigene, mens København var belejret af svenske tropper.
Svenskerne havde omringet København, og efter at københavnerne havde modstået omtrent et halvt års blokade, bombardementer og angreb, forsøgte svenskerne at indtage byen ved et storstilet stormangreb.
Slaget på Reden var et søslag, der blev udkæmpet den 2. april 1801 mellem en britisk flåde under kommando af admiral Sir Hyde Parker og en dansk-norsk flåde under kommando af Olfert Fischer forankret ud for København. Selve angrebet blev anført af admiral Horatio Nelson, som er gået over i historien for at have afvist Parkers ordre om at trække sig tilbage under slaget. I stedet ødelagde Nelson en stor del af den danske flåde, inden Danmark-Norge accepterede en våbenhvile.
Kampene ved Dybbøl foregik under den 2. Slesvigske Krig fra 7. april-18. april 1864. Den preussisk – østrigske hær bombarderede stillingen indtil kl. 10 den 18. april, hvorefter den angreb skanserne med stormtropper. Selve hovedtræfningen varede kun få timer og endte med dansk nederlag og tilbagetrækning til Als.
I Søtræfningen ved Helgoland eller Slaget ved Helgoland, 9. maj 1864 mødte en dansk flådestyrke under kommando af Edouard Suenson en østrigsk–preussisk eskadre under den østrigske søhelt Wilhelm Freiherr von Tegetthoff ud for Helgoland.
Treårskrigen eller 1. Slesvigske krig fra 1848 til 1850 var en borgerkrig. Den er i Tyskland også kendt som den Slesvig-Holstenske krig. Det var en dansk borgerkrig, der havde sin årsag i den spændte situation i den danske helstat i 1848.
Slaget i Køge Bugt fandt sted den 1. juli 1677 som del af Skånske krig, hvor Danmark var i krig med Sverige.
Slaget ved Fredericia, også kaldet Udfaldet fra Fredericia, var et slag i Treårskrigen (1848 – 1850).
Danmarkshistoriens største slag fandt sted under Treårskrigen (1848-50) på Isted Hede. Selve krigen, der også betegnes 1. Slesvigske Krig, skal ses i lyset af nationale modsætninger mellem de danske og tyske befolkningsdele i den danske helstat.